Loading Episode...
Regelstaten - Jonas Herby EPISODE 18, 10th August 2020
Hvordan regulerer man en pandemi - Kjeld Møller Pedersen & Otto Brøns-Petersen
00:00:00 01:09:19

Hvordan regulerer man en pandemi - Kjeld Møller Pedersen & Otto Brøns-Petersen

Danmark har været igennem en nedlukning af historiske dimensioner. Ikke siden 2. verdenskrig har vi set så omfattende indgreb i danskernes hverdag, som i perioden efter 11. marts. Om nedlukningen var fornuftig eller ej debatteres stadig, og om der nogensinde bliver enighed om det er nok tvivlsomt. Men at nedlukningen næppe var perfekt, er der ikke nogen tvivl om. Så de næste år vil vi få en diskussion af, hvad vi gør ved fremtidige pandemier. Og det er den diskussion Regelstaten tager hul på i dette afsnit, hvor det handler om, hvordan man regulerer en pandemi.

For en økonom rimer pandemi nemlig på markedsfejl, og markedsfejl rimer på regulering. Men hvad er markedsfejlene under en pandemi, og hvordan regulerer vi dem bedst muligt?

Gæsterne er denne gang Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved Syddansk Universitet og Otto Brøns-Petersen, som også var med i afsnit 13, hvor vi talte om markedsfejl og politikfejl.

Optagelsen er lavet 3. juli 2020.