Artwork for podcast Master i it – i lyd
Business Continuity Management
Episode 125th March 2025 • Master i it – i lyd • Master i it
00:00:00 00:31:29

Share Episode

Shownotes

I denne første episode af master i it’s podcast-serie handler det om Business Continuity Management; dvs. hvordan man kan styrke sine forretningsprocesser, herunder bl.a. sine forsyningskæder og beredskabsplaner, så man som organisation bliver mindre sårbar over for forskellige former for forstyrrelser, der uventet kan opstå, eksempelvis i form af oversvømmelser eller cyberangreb. 

 Konkret består denne podcast-episode af en samtale imellem professor Jan Stentoft fra Syddansk Universitet og Rikke Nordborg, der arbejder med informationssikkerhed i Kolding Kommune. I samtalen kommer Rikke Nordborg bl.a. ind på hvilke elementer og hensyn, hun har arbejdet med i forbindelse med udviklingen af en beredskabsplan for hendes forvaltning, som arbejder med sårbare børn og unge. For hvis et cyberangreb sker, og it-systemerne lammes, hvordan opretholder man så driften, hvad er plan B, og hvordan skal byens borgerne så komme i kontakt med kommunen? Rikke Nordborgs arbejde med den kommunale beredskabsplan tager afsæt i den undervisning, hun har fulgt på master i it’s fagpakke Business Continuity Management, som Jan Stentoft er fast underviser på. 

Deltagere

Rikke Nordborg er informationssikkerhedskonsulent i Kolding Kommune, hvor hun arbejder inden for børn og familieområdet. Hun har tidligere læst på master i it’s fagpakke Business Continuity Management.

Jan Stentoft, professor ved Institut for Erhverv og Bæredygtighed, Syddansk Universitet. Han forsker bl.a. i Supply Chain Management, Business Process Optimization, cybersikkerhed i forhold til forsyningskæder, resiliens og industri 4.0. Han er desuden forfatter bag en række bøger og underviser fast på master i it’s fagpakker Business Continuity Management, It-projektledelse og It og forretningsudvikling i små og mellemstore virksomheder. 

Follow

Links

Chapters

Video

More from YouTube