Shownotes
Hvad kan man lære om Corona-nedlukningen ved at analysere millioner af tweets og avisforsider? Og hvordan kan netværksanalyser hjælpe os med at forstå konspirationsteorier som Pizzagate?
I denne episode sætter vi endnu en gang fokus på en håndfuld af oplæggene på konferencen "Digitale modeller i humaniora", som fandt sted i Odense den 3. oktober 2022.
Som man nok kan gætte, så fokuserede arrangementet på, hvordan man kan anvende vidt forskellige digitale metoder i humanistisk forskning – fra tracking af oldgamle lerkrukker til konspirationsteorier og danske nyhedsmedier.
I den forrige episode af "At tænke med maskiner" mødte vi Jens Bjerring-Hansen og Iza Romanowska, der præsenterede to helt forskellige eksempler på anvendelsen af digitale metoder i forskningen – i henholdsvis litteraturens og arkæologiens verden.
I denne episode fortsætter vi med et par eksempler. Rebekah Baglini fortæller om en analyse af nyhedsstrømmen under Corona-nedlukningen, og Tim Tangherlini har blandt andet set nærmere på konspirationsteorier på nettet.
Men vi skal også tale med Sine Nørholm Just om, hvordan det naturligvis er nødvendigt, at man forholder sig kritisk reflekteret til anvendelsen af computationelle metoder i den humanistiske forskning.
Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
LINKS
Konferencen Digital models in humanities research – inkl. præsentationer
Rebekah Baglini
Tim Tangherlini
Sine Nørholm Just
HOPE-projektet
ADD-projektet
Læs mere om 'controversy mapping'