For 1½ måned siden læste jeg en for mig foruroligende artikel i Weekendavisen. "Det forsvundne princip" lød rubrikken, og i teksten kunne jeg læse, at nærhedsprincippet - eller subsidaritetsprincippet - i EU, faktisk ikke rigtig eksisterer. 

På trods af at EU har indført regler om fordeling af barsel, vil indføre mindstelønninger, og blander sig i mange andre ting, som jeg personligt mener, er en ren dansk sag at afgøre, har EU-domstolen ikke én eneste gang fundet anledning til at underkende lovgivning på grundlag af nærhedsprincippet. 

"Vildt nok!" tænkte jeg. For som lægmand kan jeg se masser af grunde til gennem en retssag at fortælle EU-politikerne, at dette og hint skal de ikke blande sig i. Men desværre kunne jeg i artiklen også læse, at nærhedsprincippet i EU, ifølge Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, er en hensigtserklæring mere end en paragraf, du kan gå i retten med. 

Det gør mig ikke specielt tryg. For i USA blander den føderale regering sig i alt mellem himmel og jord, på trods af at der i den amerikanske forfatning faktisk er ret snævre grænser for, hvad den føderale regering overhovedet må. Så hvordan skal det ikke gå i EU? 

For at blive klogere på dette, har jeg i dette afsnit af Regelstaten besøg af Antony Davies og James Harrigan fra mit favorit-podcast, Words and Numbers. 

Optagelsen er lavet d. 23. november 2021.