Shownotes
Velkommen til en podcast om den prisbelønnede violin- og guitarduo, Fromseier Hockings, som bor i Øksendrup på Fyn, hvor de også driver en lille økologisk æbleplantage og et cideri.
Podcasten er en del af en serie med titlen Ø-Guld – Folkemusik i Danmark som handler om at dokumentere og formidle øernes folkemusik og den scene den er en del af.
Musikken vi hører spilles af Fromseier Hockings, og er optaget på den lille progressive folkemusikfestival, Musik over Præstø Fjord, som løber af stablen hvert år i starten af august, i Søren Korshøj og Anne Grete Kamilles legendariske baghave i Tappernøje på Sydsjælland.
Podcasten her er produceret af RadioFolk.dk for Mediehaven, og er støttet af Øernes Kunstfond. Tak for det!
Musikken er optaget og mixet af Peter Hellesøe.