Når jeg denne gang snakker om Kejserens agile klæder, så er det fordi jeg tit føler mig som den lille dreng i eventyret, der peger og siger: ”jamen, Kejseren har jo intet tøj på”. Oversat til agilt sprog, peger jeg og siger: ”jamen, det agile kan jo aldrig komme til at virke på den måde”.

Der er en del populære usandheder om det agile, som bare ikke har nogen rod i virkeligheden. Jeg har sat mig for at kigge nærmere på de vigtigste af dem, men vil også vende tingene på hovedet og tale om nogle af de upopulære sandheder. Dem som mange ikke har lyst til at høre, men som bare ikke bliver mindre sande af den grund.

Der spildes ufattelige summer på at ændre den måde, man arbejder på i rigtig mange virksomheder. Man begynder at bruge en eller anden agil metode eller framework i håbet om, at miraklet så vil ske, og ens organisation begynder at levere deres projekter, initiativer eller hvad man nu kalder dem, i en ordentlig kvalitet, til tiden og uden at budgettet sprænges til atomer.

Der laves mange agile fejlskud ”derude”, og som agil specialist gør det mig ærgerlig at se, hvordan mange – ofte store – konsulentvirksomheder lover guld og grønne skove helt uden at have noget at have de løfter i.

Virksomhederne og medarbejderne betaler dyrt for det, og det kunne have været undgået, hvis bare man havde taget et fordomsfrit kig på realiteterne. Man skal i øvrigt altid være skeptisk, når nogen lover det hele for det halve.