Shownotes
I denne episode møder vi Patrick Timo Fabricius, som er skolefritidspædagog med en sundheds- og bevægelsesprofil og Emil Gøttler Moesgaard, som er lærer med idræt som undervisningsfag. Lyt med, når de deler deres tanker og erfaringer fra pædagog- og læreruddannelsen - og de forventninger de har til det job, de står overfor. For hvordan finder man egentlig fodfæste på en helt ny udebane?
Episoden er produceret i samarbejde med Katrine Bertelsen og Tine Hedegaard Bruun fra UC SYD. Dette er den første af to episoder, hvor vi følger Patrick og Emil i deres professionelle rejse.
Vært: Louise Stjerne Madsen, FIIBL
Produceret af FIIBL, april 2024