Ville Danmark være et godt land, hvis 2% af alle danskere flygtede fra landet på én måned? Hvorfor er penge og markedet bedre end Kinas "credit score"-system? Hvorfor har selv ét minut en værdi, når kommunerne nedsætter hastighederne? Hvorfor er økonomer så forelsket i konkurrence, hvorfor giver konkurrence ikke stress, og hvorfor gør konkurrence det svært at være Fairtrade?

Alt dette og meget mere får du svar på i dette afsnit af Økonomiske principper.

SEND OS EN MAIL

Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

CLAUS OG JONAS

Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

* https://twitter.com/clausbjorn

* https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/

* https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgj

Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

* https://twitter.com/JonasHerby

* https://www.facebook.com/jonasherbyCEPOS

* https://www.linkedin.com/in/jonasherby/

* herby@cepos.dk

LINKS

* 2% forlader Cuba: https://www.nytimes.com/2022/05/03/world/americas/cuban-migration-united-states.html#:~:text=March%20set%20a%20record%20for%20the%20number%20of%20people%20caught%20crossing%20illegally%20in%20a%20single%20month%20in%20two%20decades%3A%20221%2C303

* København sænker fartgrænsen: https://www.bt.dk/politik/professor-kritiserer-potentielt-milliard-projekt-i-koebenhavn-der-er-ugler-i-mosen

* Et minut har også værdi: https://twitter.com/mogens_fosgerau/status/1646199885211787264?t=lY6jYdZ3RoZvAZ8DzOA_gA&s=19

Hej jeg hedder Jonas Herby.

Jeg hedder Claus Galbo Jørgensen.

Velkommen til økonomiske principper.

Hej Jonas.

Hej Claus Jeg kan forstå.

Du har noget nyt fra den caribiske paradisø, cuba.

Det har jeg, men inden vi går.Så langt, så vil jeg godt lige.Breake en nyhed på i økonomiske principper. Det er, at Vi er begyndt at, eller vi begynder fra nu af og faktisk også fra seneste afsnit af transkribere Vores afsnit i håb om det bliver lidt nemmere.At finde frem til.Altså til det emne, man nu lige synes der har været interessant eller man gerne vil høre mere om, hvis ikke man ønsker at høre på os snakke i.Idet, der nogle gange bliver lidt for langt længere end planlagt. Ikke? Vi havde en ide om det skal være 30 minutter, men der var også nogle gange nærmer os en time, men nu bliver lidt nemmere at finde hen til det emne, som man synes er interessant ved at søge i transferering.

Det lyder rigtig godt og og cuba Jonas Jeg er spændt på hvad det handler.

Om det handler om en nyhed, som jeg jeg så for nylig. Ja, Det er faktisk ikke en nyhed, jeg går ud fra. Der er nye data der kommer frem. Det var i marts 2022.Der fangede de amerikanske grænsevagter 221.303 cubaner som illegalt forsøgte at komme ind IUSA.

Så 221 tur.

På en måned på en måde er og der bor 11,26 millioner i personer i på cuba.Og det betød så det.Betyder faktisk, at 2% der i.En måned forsøgte at flygte fra cuba og til US.

A Det er måske endda flere, men Det er det som tallet viser ja.

Måske endda flere, for der også nogen der.Der er nogen, der kommer ind uden at blive stoppet af grænsevagterne, og man kan alle mulige holdninger til, om der skal være, hvordan migrationen skal skal foregå.Men det der, Det er bemærket det der.Måske kommer lidt med den her nyhed her. Det er at man møder stadigvæk folk i Danmark, som siger, at cuba er et dejligt land.Og USA til de onde?Men hvis cuba var så dejligt, så tvivler jeg på at der var 2% i en måned der forsøgte at flygte fra landet. Det svarer til 116.000 danskere forsøgte at flygte fra Danmark og til et til et andet land. Og så vil vi nok ikke sige, at Danmark.Har Danmark er et dejligt land på på en.

Måned vel at.Mærke ikke Det er jo Det er jo rædsomt det her.

På på en måned.Er så at sige, Det er en Det er en rekordmåned, ikke jeg? Jeg så nogle andre måneder der ligger det på cirka 1/10 det der, men stadigvæk består af 10.010 11.000 danskere, der forsøgte at flygte til for eksempel Sverige og blev fanget af de svenske myndigheder. Så vil jeg nok ikke sige, at Det var Danmark, der var det gode land og Sverige.

Og problemet? Nej, det svarer ja, det svarer jo til 120.000 om året, hvilket er voldsomt voldsomt tal. Og hvis man prøver at vende den om, altså Der er nok ikke en lige så stor andel af amerikanerne, der prøver at flytte til cuba og det. Det siger jo lidt om som du siger hvor. Hvor er det egentlig folk helst vil være, når de stemmer med fødderne? Der er noget der tyder på, at folk hellere vil være IUSA end at være i cuba.

Jeg har selv været i cuba og der.Er ikke altså Det er jo flinke mennesker. Det er jo mennesker som Sådan Der er problemet.Det er heller ikke landet altså arealet Der er problemet. Det er jo det politiske system. Det er nogle forfærdelige.Systemer man så derovre med folk, der havde nogle helt absurde privilegier som kunne servicere turisterne, mens andre de sad i den yderste armod og forsøgte at sælge 2 bananer og en sytråd. Ikke det altså forfærdeligt.Hvis man går bare en lille smule op i politik, men Der er desværre ikke nogen der synes at Det er rigtig, rigtig dejligt og det helt rigtige.Vi har gang i derovre dog.Ikke så mange som i de gamle.

Dage og og apropos lande med andre politiske og økonomiske systemer, så har vi også en nyhed med fra fra Kina.

Ja Det er Det er os korrespondent i Kina som skrev på Twitter i går. Vi skal nok linke til det i shownotes.At han manglede 4 credit score for at kunne købe noget noget vand.

Og og vandt credit score hvad er?Det for noget.

I Kina har de jo det her.System, jeg kender det ikke i detaljer for at være ærlig, men.Et system, som overvåger borgerne og på baggrund af borgernes handlinger forsøger at tildele nogle nogle point i forhold til om Det er 1, 1, 1 god borger eller en dårlig borger.Og Det er så.Korrespondent havde åbenbart ikke optjent nok point til at kunne få lov til.Køb vand, så han var åbenbart ikke en god borger nok til at kunne købe vand i en.

I en automatisk, så han havde altså penge.

Maj, tror jeg Det var?

Må vi antage. Han havde et kontant eller kreditkort eller hvad ved jeg, men han havde ikke de der andre penge man også kunne bruge eller hvad vi nu kalde.

Ja ja ja.Dem kreditkort ja som systemet bruger til at belønne borgerne ikke som og Det er en sand ved den.Scoring lad dem.Det er sandt ved det, Det er.At penge er jo på en måde også.Fordi man.Men hvis du bor i en meget lille samfund og sagde, nu hjælper vi alle sammen hinanden, så kunne man sige, at hvis du slår græs for naboen eller.En person der.Har slået græs for for 10 naboer, og Der er en anden person, der har hjulpet med at bygge et skur. Jamen så kan du måske godt lave Sådan en vurdering at sige Sådan og.De har hjulpet lige meget de 2 fordi det.Det tager.Cirka lige så lang tid, for eksempel at bygge og bygge og hjælpe til med at bygge et skur som tør og så slå de her 10 græsplæner.Og så kan du også selv bidrage med et eller andet, som du synes Der er i samme niveau, men.Det er i forvejen svært, selvom du bor et meget lille samfund, men når du så kommer ud og får et større samfund.Men hvordan finder du egentlig ud af, hvem der har hjulpet, hvem, hvor meget og hvordan kan du føle på det, de har gjort?

Og og og og hvem der så fortjener og fortjenester den anden vej. Altså Det er det du siger her.Det er ikke.At at i det her lille utopiske samfund, vi snakker om, hvor der måske er nogle penge, eller hvor man ikke bruger penge.Jamen så enten det her med at bygge et skur eller med at slå græs 10 gange. Det så optjener du en eller anden form for ret måske lidt udefinerbart og ikke skrevet ned i papir eller anden form for ret til at du også får hjælp, når du har brug for.

Og så fungerer det jo ofte ikke. Altså man hjælper nogen, som man synes er flinke, fordi de hjælper også.

Lige Sådan ligesom Det er jo det.Den den ene tjeneste er den anden værd? Ja.

Andre og så en.Lige præcis, og til sidst ender det måske også lige op, selvom man ikke selv om det ikke går.Lige op fra person til person, så går.Det måske nogenlunde lige op?I det her lille lokalsamfund.Ikke, men det bliver ekstremt svært, når man så kommer lidt. Altså når man kommer lidt bare en lille smule ud over det her lokalsamfund, for du kan ikke holde øje.Med hvor mange altså?

Hvor flink har pizzamanden været det? Har du ingen jordisk chance for at vide eller eller pizzamanden heller ikke nogen chance for at vide hvor længe har du været når han skal sidde og overveje om man kan komme med den der pizza til dig eller om han bare skal beholde den i ovnen og så er det så er det mener du det så har vi fundet på et et ret.

Men der har du et spørgsmål?

Et system, Det har vi nemlig.

Ja Vi har jo fundet penge og på på på aflønning.Så hvis bistanden, han gør noget godt for mig, og det gør han jo via med, at han leverer en pizza til mig.Jamen, så giver jeg ham nogle penge som Sådan en som en.Slags en form.For credit card kan man godt kalde det ikke, men Det er jo for tak.Vurdering er, at hvad jeg vurderer, han har gjort, ikke.Og og som fungerer penge jo II høj grad, selvfølgelig.Kan man godt.Have nogen Der er kommet til penge på en.Altså på en måde, som vi ikke synes om. Altså de kan have snydt sig til pengene, eller de kan skjule dem, eller de kan opnå nogle privilegier, som vi ikke synes er rimelige, men men langt de fleste almindelige mennesker.De kommer til penge ved at hjælpe andre om, hvad enten Det er ved at.Lave nogle rapporter som de synes er noget værd, eller?Om Det er ved at.Bygge deres skur eller slå deres græs eller eller grave et hul for dem, eller hvad Det kan være alle de her ting de har jo en eller anden.Pris må man sige, jamen, Det var egentlig en rigtig god tjeneste. Gjorde for mig, så her er 5000.Kroner eller hvad man?Nu har lavet det ikke, og de 5000 kroner kan den person så det gå hen til en anden og sige.At Jeg har gjort noget godt for andre. Her er mit bevis. Jeg har 5000 kroner og så er det personen sige du virker som en rigtig fin fyr. Her er noget hvis du giver mig en en del af det der penge ikke og det, Det er jo i virkeligheden et.Rigtigt smukt system og på mange måder langt bedre end de kinesiske system.

Ja og Det er jo også lidt lidt lidt underligt at man så har de her 2 parallelle systemer i Kina du har den ene slags du har den de normale penge og så har du de her andre.Penge eller hvad Vi skal kalde dem credit scores, som på en eller anden måde jo tænker man skulle tjene samme formål men men men det blev noget frygteligt rod og og Det er jo en.Og det giver jo en nogle.Ulykkelige situationer som en en DR korrespondent her der der virkelig tørstig og godt kunne bruge en flaske vand og egentlig synes, at han er et godt menneske og hjælper andre og alt muligt andet. Og han har også penge på kontoen. Men han kan så ikke få lov til at købe den.Her flaske vand.

Det er jo altså ikke særlig smart, men fordelen ved systemet for politikerne. Det er dem, der bestemmer, hvad for nogle handlinger der har der har værdi.Og ikke borgerne selv, og det og det.Der kan man se en tydelig politisk gevinst i det. Det er jo det. Det er jo dybest set planøkonomi om igen. En meget interessant ting. Det var, at jeg sad engang til en madklub II haveforeningen og så snakke, så var den der fortalte om.Et sted hvor de havde opfundet Sådan nogle.Som tjenestes point kan man kalde det ikke, så hvis man hvis man hjalp hinanden jamen så kan man så få nogle så kan man så.Få nogle point.Fra hinanden og.

Altså i den der haveforening der.

På det ja, og så kan man så gå hen og sige Sådan, og så havde man Sådan nogle Sådan nogle ideer om, hvad den tjeneste var værd.Så hvis vi alle ved med at slå hans græs, så fik du måske et point, og hvis du hjælper med at bygge skur, fik du måske 10 point.Og så kan man så bruge de her point.Til og så altså til at betjene dig med hinanden, og Det er en sand, hvad Det var.De havde jo i virkeligheden bare nogle penge, men og det smarte ved de penge, Det var de skulle betale skat af dem.Men Det var jo bare Det er jo.

Bare en møntfod ikke om den så holder helt i byretten. Det skal jeg ikke kloge mig på det skattefriheden, men men de betalte i hvert fald.

Nej, Det er sandt.

Ikke skal være dem.

Der er jo interessant. Ikke fordi hvornår er det så en af de bliver skattepligtige det her fordi man får.Der er mange ting. Man må jo gøre hinanden en tjeneste, uden at Vi har jo selv haft arbejdsdag rent privat. Hvor?Vi, hvor Vi har hjulpet hinanden, og det må man jo gerne. Men hvis det varer, når det bliver det her noget for noget, så så begynder man at nærme sig en der hvor man siger, så skattefar gerne have sin del af.

Det er.

Og Det er jo faktisk noget der der findes regler for, men Det er heller ikke nogen regler. Jeg har sat mig meget grundigt ind i. Super interessant.

Det er den værdi, der opstår.

Skal springe videre til Morten Klaus.

Claus, lad os springe videre til ugens bommert.

Det er faktisk et emne, Vi har haft oppe og vende for det her med, at kommunerne går ind og og regulerer.Tiden er nogle grunde, som måske ikke.Er de bedste grunde.

Og Det er blevet meget aktuelt, fordi i Københavns Kommune har i den forløbne uge her været været ude og fortælle om, hvordan de nu vil implementere lavere fartgrænser i store dele af København og noget med, at nogle steder skruer man ned til 40 kilometer i timen, og andre steder vil man skrue.Ned til 30 kilometer i timen.

Og Der er jo mange fordele ved lave fartgrænser. Det giver mindre.Støj, det giver mindre forurening. Det giver lavere.Risiko for for uheld.Og sikkert også.Lidt mindre. Ja, Det var faktisk nogen der var i tvivl om, om det gik mindre klima udslip, fordi jeg laver altså biler er optimeret til at køre.Ved en bestemt hastighed.Så så hvis du.Kører Det var åbenbart ikke klare koldt, når.

Man kommer helt derned. Altså Det er noget med. Jeg synes Jeg har læst noget med at det optimale Det er Sådan et eller andet sted mellem 50 og 80 kilometer i timen.Det er i forhold til at minimere co 2 udslippet. Det skulle være rigtig hurtigt, altså motorvejshastigheder, så bruger du mere, men faktisk også hvis du kører det langsomt, fordi så er Sådan en god gammel forbrændingsmotor, der brummer lidt af sted. Den den kører ikke særlig effektivt den lejlighed.Det er rigtigt.

Men Der er også.Nogle ulemper ved.Det her ikke, og en af de væsentligste ulemper, Det er, at man bruger mere tid på.

Det er vi nemlig.Vejene fordi vi kan jo spørge os selv.Hvorfor er det?Vi synes nogle gange Det er rart at trykke en lille smule hårdt på speederen og synes Det er dejligt, når man for eksempel ikke holder i kø eller synes Det er dejligt, når når når skiltet siger, at du godt må køre 70 i stedet for at køre 50.Det synes Jeg er dejligt, fordi så kommer vi jo hurtigere frem til det vi gerne vil. Det gør jeg. Vi skal besøge Vores tante oda og, og vi så har vi et par minutter mere hos tante oda, eller vi kommer et par minutter for nede i.Børnehaven og kan være længere tid sammen med.

Vores Vores børn og det Det kan vi jo som regel godt lide. En bedre sammenligning er måske, at vi bliver klaget når.Nå når det offentlige vente Det er.Kommunen eller eller staten?Når de laver en ny afkørsel for eksempel eller laver en ny vej, som gør at fremkommeligheden bliver bedre, så bliver vi glade fordi ja, netop de grunde.Som du nævnte ikke?

Og Det var så det mod. Ja, Det er jo det modsatte, der sker når når når man laver Sådan en generel hastighedsnedsættelse her.

Problemet med.

Så altså, vi får de her gevinster som du var inde på, men Der er altså også nogle nogle markante ulemper i forhold til at at man at københavnerne og hvem der ellers færdes i København. De kommer langsommere.Frem på vejene.

Et af de argumenter, Der er imod.At tælle den her scene med altså det her med at komme lidt senere frem. Det er at.At tit er det jo nu ganske få minutter det han drejer.Sig om ikke når du køber.

Et minut 30 sekunder er.

Ja, hvis du kører en tur på 3 4 kilometer jamen så hvis du kører den med 50 kilometer i timen eller 40 kilometer i timen.Det giver ikke det helt store i den sidste ende i et måltid. Det er jo nogle få ja sekunder eller minutter vi snakker.

Om ikke og og så møder man nogle argumenter.Der siger nå.Ja, men vi kan stå her på den ene.Side og have en.Masse ro og fred og færre trafikuheld og alle de her gode ting og på den anden side herregud, Det er bare et minut. Hvad sker der ved det? Men men det der jo er er helt skævt for det argument.Det er jo at at Det er jo ikke bare et minut. Jo Det er måske et minut på den enkelte tur for den enkelte person.Men det her. Det er altså nogle regler man vil. Man vil indføre over hele over store områder, der skal gælde for for alle bilister, så Det er ikke bare et minut, og Jeg synes egentlig den bedste måde man kan måske illustrere det her på. Det er ved at forestille sig. Altså Jeg tror, at alle børn har tænkt nu.Ved du nu, hvis alle i hele Danmark?Bare gav mig en krone. Det ville jo være vildt fedt altså altså alle har jo altså Der er jo nogen der nærmest vil opdage hvis de afleverer en krone.En krone er jo så lidt, så det nærmest kan være ligegyldigt, så hvorfor kunne vi ikke bare lave en en aftale om at alle i Danmark giver mig en krone? Så får jeg 6 millioner kroner.Jeg bliver rigtig meget glad og 6 millioner kroner. Hold da op.Det er altså mange penge jeg ville blive vildt.Og glæder og alle de andre danskere. De ville være fuldstændig upåvirkede, fordi en krone og ingenting og og hvorfor i øvrigt nøjes med Danmark, skal vi ikke sige hele EU, skal vi sige alle i hele EU giver mig en krone, så får jeg 350 millioner kroner eller hvor mange der nu bor IEU helt vildt beløb. Jeg vil blive vildt glad for det og alle de her mennesker i eu. Det vil være helt ligegyldigt, så lad os da indføre det, lad os da gøre det. Det var åbenlyst, det vil være godt for samfundet, vi får en Der er rigtig meget gladere og så lavede 50 millioner der Der er ligeglade, så det må det være godt.Lad os indføre det, og hvis Det er en god ide, jamen, så lad os da få.Godt, så lad os da ikke bare gøre det Sådan, men også for naboen. Lad os da gøre det for alle men hov ups så er det ikke lige pludselig holder længere det her vel?

Gør for alle.

Og Det er jo faktisk fuldstændig det samme, Vi er ude i her. Det er det samme argument, at hvis man bare lige sidder og kigger på omkostningerne for den enkelte, den ene krone for den enkelte tur, så forekommer det som ingenting.Men Det er jo det. Det er jo ikke Det er ikke det vi gør. Altså Det er jo Det er jo et et spørgsmål om at alle skal lægge det her minut, og det skal i øvrigt gøre det hver eneste gang de kører en tur og og det betyder, at de samlede omkostninger Der er rigtig, rigtig store, så Det er.Det det. Det er ikke en vej, og Det er ikke et gyldigt argument. Simpelthen Det er det. Det er det bare.

Med os det man skal huske på.Det er at.Den den fritid Vi har i dag. Det er jo ikke Det er jo ikke. Man kan jo ikke fra at have nul fritid til at have 5 timers.Fritid hver dag man gik.Man har lige så langsomt fået mere og mere mere fritid, så hver enkelt minut.På den vej har jo haft en.Værdi, hvis man siger hver enkelt minut ikke har nogen.

Ja lige præcis.

Værdi, jamen så får man aldrig noget værdi af af tiden, så.

Det er jo det.

Og så er det. Jeg kommer på den måde, hvis man, hvis man siger jeg.

Kan huske det man er jo.Engang den her famøse.Nej det det sagde andre kender det sikkert ikke en gang samfundsøkonomiske analyse af affaldssortering og der regner man nemlig ikke børnenes tid med lidt af samme grund sagde Sådan, men Det er jo.5 minutter så hoyos ikke.Men hvis man gør det hver eneste gang man laver et.Projekt jamen så så kan man jo indføre alle mulige.

Var det siden.

Ting og sager som ja så.Er der.Jo tid til sidst ikke og vil aldrig nogensinde lave nogle projekter som spare borgerne tid fordi Det er sjældent man kan lave. Altså som myndighed kan lave nogle projekter som sparer borgerne for timevis.Men man kan godt.Lave mange små projekter som hvert projekt.Spare et enkelt minut her, og et et andet.Her og og til sidst har du altså 3 minutter, og Det har faktisk værdi og Det kan folk godt forstå at træne.Det er selvfølgelig ikke fordi en halv time med.Ekstra med børnene, eller?En halv time ekstra til at du.Lige få lavet.Nogle opgaver inden du.

Henter børnene, hvad der kunne være ikke og i øvrigt så snakker vi jo også om i rigtig mange sammenhænge at at uha et af de store samfundsproblemer.Det er, at Vi er så frygteligt travle, og Vi er så stressede, og Der er så mange, der ikke kan nå alle de ting, de godt kunne tænke sig.Og det taler. Det er jo lige præcis ind i altså det det det det. Det viser jo også meget godt at tid har en værdi for mennesker og for danskere så så så ja, Det er et Det er den, som vi også nogle gange siger, Det er den ultimative knappe ressource økonomi handler om allokeringen af knappe ressourcer og tid er nok den ultimative knappe ressource Vi har hver især.

Men Jeg synes grunden til at bommert den her gang, så går det Københavns Kommune, Det er, at de jo ikke sat sig ned, så kigget på det her.De har kun de har gjort rent på mavefornemmelse og sige, nu sænker vi hastigheden for det synes Vi er en god ide og.Det er jo kun et minut kaos.Og det som det som de burde have gjort, var at sætte sig ned og regnede på det og ikke sagt hvor mange gevinster får vi egentlig her, og hvor mange omkostninger påfører vi borgerne og går de 2.Ting på nogen som helst måde og og og og og og mit bud Det er at det gør det.

Mit åbent frem nej.

Ikke? Ja så er det.Åbent frem, og Det kan jo godt beslutte noget andet. Altså sige lad os sige det kommer ud med et samfunds underskud på 500 kroner om året. Jeg er ikke faldet af, men altså det. Det vil jeg sige. Det kan godt være det.Og så kan de godt sige, jamen, det gør vi alligevel, fordi vi synes, at altså Vi har nogle andre prioriteter i Københavns Kommune kan du jo godt gøre, men det.Men det vil foregå på en offentlig, altså i form af en offentlig debat, hvor folk er blevet oplyst om hvad er konsekvenserne af det her?

Ja eller som minimum siger, hvor mange timer er det? Det drejer sig om det her. Jamen, Det er 150.000 timer eller hvad ved jeg det? Det er bare et tal, jeg slynger ud. Jeg ved ikke hvad de taler, men et eller andet antal 1000 timer, som som man samlet set vil bruge ekstra i trafikken på.Ja, og det skal man så holde op mod de her gevinster og så videre, altså det det, men Det har man ikke gjort.Altså man med det eneste argument, som jeg i hvert fald har set i den her debat. Det er det her med herregud et minut.Det kan vi vel alle sammen?Lige bidrage med for at vi får en.

Meget bedre by lige præcis lige præcis et demokratisk.Problem at.Man forsøger, jeg ved ikke, man forsøger det, men at man i hvert fald ikke får, altså man ikke får.Få facts på.Bordet så folk kan diskutere og tage stilling til.

Det, og særligt når Der er tale om et så omfattende projekt, vi taler om her.Altså, Det er jo en enkelt rundkørsel, hvor man sætter et lyskryds op. Altså Det er jo Det er jo omfattende ændring i hele København.Med meget, meget, meget store konsekvenser for titusindvis af mennesker eller hundredetusindvis af mennesker måske.

Det er sjovt er når du ser lyskryds, så er vi jo ikke engang lavet et projekt som var og lave et regneark som kunne regne på gevinsterne ved.At forbedre nogle.Af de her lyskryds her, fordi vi tror det gik rent faktisk op i de ting her de gik op i og sige, jamen, kan vi ændre det her?Krydserne er hver bilist kan spare 3.Sådan der ja og og og hvad koster det? Og Det er en god ide. Jamen det gik virkelig trådte op i og så kommer Københavns Kommune og laver Sådan noget.Her ude altså.Uden overhovedet at tænke sig om, hvilket det ikke.Der kunne jeg godt mærke til sidst jeg.Blev lidt ophidset og.Kom nok til at snakke ret hurtigt.Så lad os springe til noget som som.Gør økonomer glade.Ja konkurrence.

Konkurrence Det er et super spændende emne og noget som jeg også professionelt arbejder rigtig meget med både i mit nuværende job som som advokat eller i et advokathus, men også tidligere, hvor jeg blandt andet har været i konkurrence og forbrugerstyrelsen og og konkurrence. Det er Det er noget, som vi som økonomer er virkelig glade for.På samfundets på samfundets vegne.

Gør vi det?

Og hvorfor har?Vi det ud af lige præcis jamen, Det er fordi god effektiv konkurrence på et marked bringer en masse masse gode ting med sig, altså for eksempel helt generelt mere effektiv konkurrence øger produktiviteten, og det øger effektiviteten, når vi af de ting, vi når Vi er fremme.Så ting og det. Det skyldes simpelthen, at virksomhederne de er tvunget til at holde sig på dupperne, når konkurrenterne puster dem lidt II nakken, og derfor er Det er virksomheder tvunget til, at konkurrencen hele tiden og finde på nye og smartere måder og producere varer på på en på en mere effektiv.

Måde det der det det minder mig om en gang hvor min søster hun sendte en powerpoint til mig, da vi begge 2 arbejdede sammen i en cef.Og så skulle have hjælp til nogle ting, og så lavede jeg en en lækker powerpoint for hende og så spurgte mig hvor?Hvordan? Hvordan altså.Hvor hvorfor kunne det havde jeg lært?Det var det vi havde.På studiet og sagde det, Det kan jeg fordi det.Kan Vores konkurrenter.Så Det var simpelthen eneste grund til, at jeg havde lært. Det var fordi at at det kunne alle andre. De kunne få det til at se lækkert og flot.Ud så det måtte det må vi jo også nødt.

Til at kunne ikke ja, fordi ellers ville miste kunderne i konkurrencen, og Det er jo det.

Det er jo.Hele tiden fordi man.Og Det er jo profitmotivet, især også andre ting, fordi man gerne bare vil gøre sig god ikke men.Hvis du gerne vil ind og og tjene penge på markedet jamen så det bedste du kan gøre er at være lidt bedre end alle de andre og lidt bedre betyder jo at du prøver på at lave dine powerpoints lidt ekstra lækre eller lave projektet lidt ekstra godt eller gøre tingene lidt hurtigere end.

De andre eller hvad? Det kan være ikke, og man kan jo også vende den om. Altså hvis der ikke er god konkurrence. Jamen hvad så?Jamen så har man en situation hvor der sidder en en virksomhed, måske der der har et eller andet marked. Måske er der indført noget lov der gør, at det kun er det den virksomhed der må være på det marked.Og og så kan de jo læne sig lidt tilbage og slappe af og tage det stille og roligt. De behøver ikke at gøre sig umage. De behøver ikke at være effektive og de de klassiske eksempel, hvad vi vi så på det. Det er, hvis man spoler tiden 2030 år tilbage med telefonselskaberne for eksempel. De havde ikke nogen konkurrence og var berygtede for, at hvis du skulle have installeret en ny telefon, så kunne du få lov til at vente 8 måneder på den, og så skulle de i øvrigt være hjemme i løbet nærmest en hel uge, hvor du skulle stå parat til at de aller aller nådigst ville.Kom på besøg i det andet eksempel er jo også flyselskaberne igen for 2030 år siden, hvor der var en masse regulering, der gjorde, at der reelt ikke var noget konkurrence, som ville betale en formue. Hvis du skal ud og flyve med sas dengang og skulle en tur til til London eller New York og og og Det var blandt andet fordi, at de her flyselskaber de ikke var tvunget til at gøre sig umage, de var ikke tvunget til hele tiden at sørge for at at køre det effektivt og og det gjorde de så heller ikke de valgte at.Hvad skal vi?Sige nyde det det gode stille monopol.

Men Det er jo ikke kun Det er ikke kun et valg. Altså man kan godt se.Stiller man er monopol, kan man godt være indstillet på at sige, Vi skal gøre det så godt for kunderne som overhovedet muligt.Problemet kan være svært at finde ud af, hvad Det er.Hvis ikke du har nogle konkurrenter som.Som udfordrer dig, så, så hvis ikke du.

Ja lige præcis.

Hvis ikke du hele tiden ser de andre.Og nu fandt de faktisk på noget smart, og Det kan kun åbenbart godt lide. Det må jeg også gøre og Sådan noget måske kan altså.Så den der konkurrence den den er jo også med til. Altså uanset hvad din motivation er.Til at gøre det bedre, fordi du netop bliver inspireret af alle mulige andre, som som du observerer.

Ikke, Det er bredt og det tæller også lidt ind i Sådan det det næste hovedemne i.Forhold til hvad? Hvad?Hvad Der er godt ved konkurrence, men Det er, at det det bidrager også til øget innovation, produktudvikling, og at de samme årsager simpelthen Der er lavet store studier, der viser og dokumenterer, at i brancher med hårde konkurrence. Der er simpelthen mere innovation, mere udvikling fordi.Virksomhederne føler sig, man kan sige presset tvunget til det af konkurrencen til hele tiden og og udvikle noget nyt og noget smartere noget bedre for at være relevante i forbrugernes øjne.Der er nogle gange man hører. Nogle gange hævdede at uha, men hvis Der er hård konkurrence, så tjener virksomhederne jo ikke så mange penge, og så er det svært for dem at have råd til at udvikle nye produkter.Det er et argument man nogle gange kan høre, men men i de fleste tilfælde, der viser forskningen altså at at Det er simpelthen ikke rigtigt.

De har ikke råd til at lade være.

Det er Sådan.De har ikke råd til at lade være lige præcis hvis Der er konkurrence er ikke nogen garanti, for hvis Der er dårlig konkurrence og du har en virksomhed der tjener mange penge, så er der jo bestemt ikke nogen garanti for at virksomheden bruger de mange penge til at forske.Det kan også være den bruger de mange penge til at stikke i lommen og give til aktionærerne eller til til medarbejderne og og så så derfor, hvis vi gerne vil have en nye produkter for eksempel indenfor det kunne være grøn omstilling til grøn energi, vindmøller og så videre.Jamen så er konkurrence faktisk noget af det, der kan være med til at at holde de her virksomheder på dupperne sørge for at de her.Tiden knokler på at få udviklet nye og smarte løsninger og nye.

Det var også derfor når man snakker om Sådan med støtte til grøn energi og så meget.Så skal man meget opmærksom på, hvad Det er, man giver støtten til, fordi man det behøves ikke at være konkurrence mellem vindmølleproducenter.Det jo selvfølgelig. Hvis man siger nu kan man få penge til at opstille vindmøller, men det man virkelig gerne.Have Det er jo den grønne energi og måske leveret på en bestemt måde, men så.Er det jo det man?Skal støtte, og så skal markedet end jo finde.Ud af om det skal være vindmøller.

Eller noget helt tredje, der skal levere den her den her grønne energi.Ikke så det man skal også.Tænk over det, når man giver støtte til et andet.Som man gerne vil fremme, at man får den på den rigtige måde.

Lige præcis altså jo mere specifik Sådan en støtte er, jo mindre konkurrence vil den generelt blive omfattet af. Hvis man for eksempel siger, nu giver vi støtte til, at Vestas kan udvikle en helt bestemt dims.Jamen så kommer der ikke noget konkurrence ud af det, mens hvis man så breder det lidt ud og siger nu giver vi noget støtte til vindmølleproducenter og og så videre, så kan der komme noget konkurrence og og Sådan er det generelt, jo bedre det bliver så så vil man få mere konkurrence, så er min.Hovedregel i hvert fald ikke.Hvis man tager forbrugerretten på, så er det også rigtig dejligt med konkurrence, altså fordi Der er igen forskningen og og selvfølgelig også økonomisk teori viser, at jo mere konkurrence Der er jo lavere priser får forbrugerne på de her markeder og i øvrigt også bedre service og højere kvalitet end de produkter, der bliver leveret igen af de samme årsager.Virksomhederne de er nødt til at tilbyde lavere priser. De er nødt til at tilbyde høj kvalitet og god service bredt udvalg, hvis man vil.Kunne gøre sig gældende på markedet og ikke blive overhalet af sine konkurrenter, så det det Det er rigtig, rigtig godt.

Og noget der noget?Også godt ved konkurrencen. Det er det her med, at man.Konkurrence sikrer, at Der er nogen, der går konkurs. Det konkurs bliver tit udstillet som noget som noget dårligt, og Det er selvfølgelig også på sin vis, hvad Der er involveret i det. Men.For samfundet som.Helhed altså for det organisme kaldet. Der er det jo egentlig fordel, at man hele tiden forskellige dem fra de dårligste ideer er det jo i bund og grund ikke. Så hvis Der er en virksomhed, der producerer.Der leverer telefonservice på en måde, som forbrugerne i virkeligheden ikke rigtig altså efterspørger mere, fordi der kommer nogle bedre alternativer, så er det faktisk en fordel for samfundet at.Man får lukket ned for den.

Det er nemlig rigtigt.

Og bruger og.

Brugerens kurserne på noget af.Det som forbrugerne rigtig sætter pris på, så for.

Det er nemlig rigtigt Sådan virksomhed den den bruger jo ressourcer altså Der er jo mennesker der arbejder i virksomheden.Den bruger strøm den bruger råmaterialer og så videre, så det kapital Sådan en virksomhed. Den bruger en masse resse.Altså, og hvis den ikke er i stand til at bruge de ressourcer til at levere noget, som folk gerne vil have, jamen så.Er det jo godt?Den lukker, fordi så kan ressourcerne blive brugt til noget andet, der giver større værdi for samfundet og.

Selvfølgelig ærgerligt for dem, der arbejder lige præcis på den konkrete fabrik, ikke?

Ja måske. Og Det er selvfølgelig især ærgerligt for aktionærerne i virksomheden og, og Der er det jo lige præcis godt, at konkurrence så kan medføre at at ineffektive bagudskuende virksomheder. De lukker og tænker helt nye.Innovative og kan man sige mere moderne virksomheder, de spirer frem.

Jeg synes Det er sandt i forhold til den her diskussion om når man udflytter virksomheder til.Andre lande så bliver.Det næsten altid udlagt som noget negativt II danske medier, men i virkeligheden flytter virksomhederne jo, fordi medarbejderne ikke vil arbejde til så lav en timepris som det kræver at holde den virksomhed her i livet. Det var fordi lønningerne stiger.Og, og så bliver det dyrt at producere noget i Danmark, at med at medarbejderne på grund siger, at det vil vi ikke.Altså, vi vil ikke arbejde 100 kroner i timen. Vi skal have 50 kroner i timen, og så er du nødt til at flytte det der dårlige jobs altså nødt til at flytte ud af Danmark.Men Det er jo fordi vi ikke ønsker de dårlige jobs i Danmark. Vi vil gerne have de gode jobs, som giver 100 kroner i timen.

Et et helt konkret eksempel på det. Det er jo skibsværftsindustrien, hvis man går tilbage til halvfjerdserne tresserne og også firserne, så havde man en meget, meget stor skibsindustri i Danmark.Værftsindustri i Danmark bliver vi selvfølgelig og alle mulige andre steder i hvad jeg Helsingør nakskov nakskov, Svendborg alle mulige steder, hvor man byggede store skib.Pe, Det har vi stort set ikke i dag og hvad skyldes det? Jamen, det skyldes først og fremmest, at lønningerne i Danmark var for høje. Det vil sige, at vi havde altså nogle medarbejdere i Danmark, som ville have en forholdsvis høj løn for at bygge skibe højere end det, som man skulle være. Det betale til medarbejdere. II hvad er det Sydkorea, og hvor de nu ellers bygge skibe?Og og hvad betyder det? Jamen, grunden til, at de her medarbejdere vil have en god løn. Det var også fordi de havde nogle gode andre muligheder.De kunne for eksempel arbejde, der var konkurrence om arbejdskraften. De kunne alternativt komme ud og få arbejde i nogle maskinfabrikker for eksempel og lave et eller andet hitech maskine, man måske bruger til at producere skibe med eller. Eller hvad ved jeg altså andre industrier, hvor der var nogen der var villige til at betale de her medarbejdere. En en ret god løn, altså diverse metalarbejdere, smede og så videre, der nu ellers arbejder de her virksomheder.

Der er konkurrence om arbejdskraften.

De kunne få nogle relativt gode jobs andre steder, hvilket var årsagen til at lønnen var så høj i Danmark.Og, og da man så fik lukket skibsfartsindustrien. Selvfølgelig er der jo mange personlige kedelig.Historie er der jo mange, der mistede en masse identitet. Vi skal ikke bare installere det på den måde, men hvis man tager det store billede, så betød det, at man lukkede skibsværfterne i Danmark.Det betød, at alt den her arbejdskraft, der tidligere havde været i det her ret hårde tunge industriarbejde, der blev frigjort til måske mere sofistikeret produktion. Det kan være de byggede vindmøller, mange af dem efter.Og hvor, hvor de her medarbejdere tydeligvis kunne bidrage med en større værdi, og vi kan stadig få de skibe, Vi har brug for her i Danmark.Vi køber dem bare for Sydkorea og andre steder, hvor der så er nogle gode sydkoreanske arbejdere, der byggede de her skibe til os til en lavere løn, end man ville kunne gøre det for i Danmark.Og så har vi de danske arbejdere, der så bygger vindmøller, eller hvad de nu gør. Det er Sådan set rigtig, rigtig godt, og Det er noget, der skyldes konkurrence, hvis man havde stoppet konkurrencen og sagt nej. Vi lukker for konkurrence fra Sydkorea. Vi vil ikke importere skibe til Europa.Jamen så var den der bevægelse ikke sket, og så havde vi været fattigere i dag.

Det som nogle måske kan se som en et problem med det Der er Det er at jamen så har du.De her kæmpe.Flydedok er tørrede okse og.Havneanlæg og hvad der ellers været forbundet til.Den her skibs.Altså til produktionen af skibe og og den står nu tilbage. Og Der er ikke lige nogen nogen noget godt alternativ anvendelse af dem måske og, og derfor er det nærmest mistet deres værdi, fordi industrien er flyttet ud af landet.

Og det det?

Det kan vi jo godt opfatte som et problem, fordi nu havde noget der før havde en værdi.Fordi før de blev brugt til noget, og nu er det ligesom blevet værdiløs Sådan ago night men altså.På grund af på grund af den her konkurrence.

Jo ikke den helt rigtige måde at tænke på, for det svarer jo lidt til, at du siger, at Vi har det her fjernsyn, for eksempel derhjemme II huset. Og det virker faktisk fint, men.Nu er der kommet endnu bedre fjernsyn, som jeg hellere vil have.Og så smider det gamle fjernsyn ud, men det.Var fordi det det nye fjernsyn leverer så meget ekstra værdi, at du er villig til at gå ud og så betale for et nyt fjernsyn.Selvom du har et velfungerende fjernsyn derhjemme, fordi det nye fjernsyn som bare har altså måske er større og Det har et bedre billede og kan tage flere former for input og så videre. Ikke så Det er det som han kaldte kreativ destruktion altså.Er det ikke en reel omkostning, fordi den er den? Det er værdiløst altså det kapitalapparat. Det har ikke nogen værdi mere fordi at for det alternative det blevet så meget bedre, at selvom du får den her kapital stillet til rådighed gratis, jamen så vil du.

Nej kan de?

Ønske dig at.Bruge den, så vil du hellere have.Betalt for det nye kapital for.Der kan du tjene eller levere bedre.Bedre og flere produkter.

Ja fordi hvis Det var så fantastisk de her gamle skibsværft Der er tørdokken og flydedok og så videre liggende i Danmark.Hvis de var så fantastiske og var så meget værd, jamen, så ville det jo betyde, at vi kunne producere skibe meget billigt i Danmark, men men det kunne vi ikke.Det viste konkurrencen, det kunne vi ikke så så de havde ikke den værdi og og Det er rigtigt, så kan man gå ud på refshaleøen i København og kigge på de gamle haller og tænke hold da op. De har stået tomme der de sidste 20 eller 30 år. Det der noget.Spild ja faktisk ikke af den årsag, som du lige nævnte her at at at ja Det er rigtigt at de så ikke bliver brugt længere, så må vi se hvad vi ellers kan bruge dem til.Men, men Det var fordi at de var ikke det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Længere er i hvert fald det Det var. Det var mere attraktivt for forbrugerne og for producenterne og alt muligt andet og bygge nogle nye skibsværfter ovre i Sydkorea og få få lavet skibene på den måde. Det var simpelthen noget, der gav os større værdi i til os alle sammen.Lige præcis. Der er faktisk en anden ting ved konkurrence også gerne vil vil vil fremhæve, og Det er i forhold til ulighed.Som udgangspunkt er det faktisk Sådan, at mere konkurrence Det er.Det er godt for for ligheden i samfundet, altså hvis man har et samfund, hvor der generelt er meget, meget dårlig konkurrence, altså hvor man har nogle virksomheder, Der er meget beskyttede, som har nogle monopolsituationer og meget beskyttet, så ser man typisk i de i de lande eller de områder, at Der er meget, meget høj ulighed og det skyldes altså at så de her virksomheder, monopoler og så videre.Jamen de de kan så at sige sætte sig på al flæsket. De kan give nogle høje lønninger til sig selv.De kan give nogle større store afkast til aktionærerne. De kan tage nogle høje priser over for forbrugerne, så man har noget, der gavner nogle få til skade for de mange, nemlig forbrugerne.Som sagt, der bliver stillet over for nogle dårlige priser og så videre, så så generelt er det faktisk Sådan, at mere konkurrence giver mere lighed og det.Det synes de fleste jo som udgangspunkt er godt at at Vi skal fordele samfundets goder. Sådan rimelig bredt mellem os, så så så de kommer ud i alle i alle.Dele af samfundet.

Jeg synes Vi skal snakke lidt om stress.Claus nogle af så bliver jeg set nogle gange det her med konkurrencesamfundet, og at det bliver ligesom knyttet sammen til sammen med det her fokus, fokus eller noget problem, Der er med med.Stress og jeg.Jeg er lidt skeptisk over for den sammenkobling, fordi for det første så er konkurrence jo ikke noget nyt. Altså Vi har jo altid haft.Der har altid været en eller anden form for for konkurrence II samfundet.Og for det andet så er det også, så synes jeg også lidt.En fejlfortolkning af konkurrence blev konkurrence handler jo ikke nødvendigvis om.At være den.Bedste og det gør det II sport, og der tildeles til politik. Det handler om at blive blive valgt, og hvis ikke du bliver valgt til Folketinget for eksempel jamen, så er du egentlig ikke, så er din valgkampagne ligesom ligesom spildt.Så Der er nogle af dem som kalder nul som spil, hvor det altså det handler om at vinde. Og hvis ikke du vinder, så er det en så er din indsats spildt og der kan jeg godt forstå man kan blive lidt stresset for lidt. Der skal jo være den bedste.Men når vi snakker konkurrence i samfundet, så handler det jo ikke om at være den bedste. Altså man kan have et ganske fint liv uden at være den bedste økonomi i Danmark.Jeg tror ikke Der er nogen Der er den bedste økonomi i Danmark, men Vi har jo ganske fint liv alligevel. Det handler om at finde den.Den rette hylde kan man sige, der må man sige, at jamen, hvilken virksomhed kan egentlig tilbyde mig den rigtige balance mellem mit privatliv og mit arbejdsliv, hvor nogle spændende opgaver og og konkurrencen kan jo egentlig bare sikre, at man får bedre og bedre muligheder for at finde den rigtige work life balance?Så hvis det bliver vigtigt for folk at få få mere fritid, jamen, så vil virksomhederne forsøge på grund af konkurrencen og tilbyde medarbejderne mere frit.Fordi Det er det, du bliver som konkurrencemiddel, når du konkurrerer med om medarbejderne. Hvad, hvad? Hvad, hvad?Tænker du om det?

Og Jeg synes Det er en super god pointe, og nu arbejder jeg som sagt i advokatbranchen, og Der er det en bevægelse, man virkelig kunne se, at der såmænd også snakker meget om i diverse fagfolk fra og så videre. En bevægelse man har set de sidste år at at den her den traditionelle. Hvad skal vi sige?Arbejdsform i advokatverdenen, hvor der der bliver arbejdet rigtig, rigtig, rigtig meget. Den bliver i stigende grad udfordret af de nye nyuddannede jurister, der kommer ind i branchen, som ikke er interesseret i og og vi i hele deres liv til firmaet, men også gerne vil have tid til at kunne have børn og hente og passe og i øvrigt have et liv ved siden af arb.Og og det det bliver muliggjort af, at der lige præcis er konkurrence om de dygtige jurister, hvis Det var Sådan der kun var et eller 2 store advokatfirmaer, hvor Det var den eneste vej ind i branchen.Jamen så kunne det ene eller få store advokatfirmaer. De kunne ligesom diktere vilkårene over for juristerne, men det man ser, og Det er også det man kan.Man kan prøve at gå ind og læse udtalelser fra fra alle de store advokathuse. Jamen så siger de at jamen, vi bliver simpelthen nødt til for at være attraktive.Arbejdspladser for de dygtige jurister, så bliver vi simpelthen nødt til at tilbyde nogle nogle nogle vilkår, som gør, at man ikke skal knokle vildt mange timer om ugen og køre det her.Super stress og for eksempel har rigtig mange store advokathuse også begrunde selv arbejder i indføre et meget attraktivt barselsvilkår.For både mænd og.Kvinder, som som et led af i den her bevægelse og og Det er ikke sikkert, det ville være sket, hvis der ikke havde været konkurrence.Fordi så som sagt så kunne man jo bare så kunne ejerne af advokatvirksomheden bare blive ved med at sige til de unge at jamen Det kan da godt være i synes Det er lidt ærgerligt, men hvis i skal ind og arbejde her, så bliver vi bare nødt til at tage det som Det er.Men Sådan er det ikke fordi.Der er konkurrence om om de dygtige medarbejdere lige.

Præcis lige præcis og.Det, og det konkurrencen sikrer, at man finder ud af. Hvad er det så?Medarbejdere reelt set gerne vil have, for man kan.Jo godt have en.Forestilling at sige at jamen de skal have løn og får høj løn.Skal de arbejde rigtig meget?Så Det er det vi tilbyder ikke?Men når man så ser at andre begynder at tilbyde altså en anden pakke, hvor du får lidt lavere løn. Til gengæld skal arbejde mindre.Hvis de har succes med det, jamen så er det jo man begynder at at kopiere hinanden ikke og prøve at tiltrække de bedste medarbejdere i bund.Og grund ikke?

Jeg ser ved jeg også, hvad jeg sagde før det her med, at virksomhederne skal holde sig på tæerne og så videre, når Der er konkurrence.Og og Det er også rigtigt, men men at holde sig på tæerne betyder ikke nødvendigvis at man skal arbejde hårdt og og spæne rundt og arbejde meget og holde sig på tæerne.Det er også et spørgsmål om at bruge de ressourcer, man har på en smart måde og og det behøver. Det kan jo godt være netop at at at bruge ressourcerne på en smart måde.Det vil være netop ikke at køre medarbejderne ned, og Det kan godt være, Det er at tilbyde nogle attraktive personale, vilkår og så videre er, at Det er det, der skal til, for at man kan klare sig i konkurrencen.Det behøver altså ikke at være langt fra at man, at man kører sine medarbejdere meget, meget hårdt og løber forvildet rundt.

Det interessante ved konkurrence er, at det tit er svært at vide hvad Det er der virker, men det men konkurrencen fungerer ligesom Sådan en nærmest som en trio nærmere.Eller Det er ikke nærmest Det er trillet over, fordi folk forsøger jo alle mulige forskellige ting.For at få for at komme foran i konkurrencen.Og når og når mange af tingene fungerer ikke, men nogle af tingene fungerer, og Det er de ting, der fungerer.Man bygger videre på ikke Det er det samme vi ser i iværksætter brancher. Man har tit tit, så kigger man dem.Er der så haft succes, Martin?Thorborg og hvad de ellers hedder som?Har tjent multi mange millioner på at på.At få succes i.

III.

I deres med deres produkt, men Der er nedenunder ligger der rigtig rigtig mange, som ikke har fået succes, og som har brugt masser af tid på at udvikle et eller andet, som så ender med ikke rigtigt at at give noget, ikke anvende en masse ressourcer kan man sige på at skabe et produkt, som ender med at være spildt. Men Det er jo en del af konkurrencen.En del af forsøget på.At finde ud.Af hvad er en af de næste mennesker gerne vil have?Hvad er det næste produkt, som mennesker gerne vil have?

Præcis og og konkurrencen er jo med til at sikre, at det så er de rigtige virksomheder og de rigtige ideer, der bliver arbejdet videre med og bliver sat i produktion og så videre.Det er vel ikke nødvendigvis ske, hvis man havde dårlig konkurrence, kunne man sagtens risikere, at den her monopol virksomhed valgte en lidt dårlig idé, som man satte i produktion og byggede fabrikker til alt muligt andet.Risikoen for Det er væsentligt mindre, når man lige præcis har konkurrence fordi så så er det kun de de de gode ideer, der ellers så er det primært de gode idéer.Der er plads til lige præcis jeg godt.

Tænke mig lige slutte af med så.Brede konkurrence lidt ud.Fordi at vi nu snakker meget om medarb altså om det man normalt opfatter som markedet, altså medarbejdere, produktion og virksomheder og Sådan noget.Men, Der er jo konkurrence med mange andre steder i samfundet og noget af der hvor Jeg tror man har tendens til at over.Effekterne af konkurrence Det er.Det er tænkt som man gør for at hjælpe andre, men hvor konkurrencen måske kan føre til at den her hjælp.Måske helt forsvinder II princippet vi vi tit bliver man tit bliver brugt statslige puljer, hvor ideen er at man laver en pulje, så kan virksomheder eller kommuner søge den.Og så få penge til til et andet projekt, som man så altså landspolitikere så besluttet skal være en god.Ide Jeg kan huske der var én man lavede en cykelpulje på et tidspunkt, hvor man sagde, at nu kunne kommunerne så søge penge til projekter og den pulje var så på en milliard kroner, og det betyder, at Der er masser af kommuner begynder at sende.Ansøgning ind til.Til den her pulje her, men.Kommunerne er også i konkurrence med hinanden.Og det betyder jo i bund.Og grund at hvis du.Altså hvis du ved at bruge 100 kroner kan få 10% sandsynlighed for at få 1000 kroner. Jamen, så er det jo i en god ide for for kommunen og så bruge de 100 kroner, men det ville jo synes, så man kan ende i en situation, hvor kommunerne de bruger mange penge på at sende ansøgninger ind i håb om at få.Andel af den her milliard kroner, Der er blevet stukket ud og og den konkurrence gør egentlig at.Altså at at puljen bliver ædt op af ansøgning omkostninger. Jeg ved.Ikke Jeg kan forklare det.

Altså altså det det jeg jeg forstod det godt i hvert fald, men men men det får man da lyst til at sige, men men hvad så?

Knap nok.

Jonas skal man så bare afskaffe konkurrencen for de her puljer? Er det vejen frem eller kunne man kunne man måske også sige at en en del?Ved de hvad skal vi sige omkostninger, Der er ved at lave nogle gode ansøgninger? Det er i virkeligheden ideudvikling, og så er den der konkurrence med til at sikre, at Det er.De gode ideer, der kommer frem.

Jamen Det er jo rigtigt. Det er rigtigt hvis man så hvis man mener man kan så kan udvælge de gode ideer i en sidste ende.Så er det.Jo så er.Det jo reel konkurrence, ikke så så som ressourcerne.De får altså om ressourcerne. De ender med at blive til gode ideer, eller om de ender med at gå til spilde. Det afhænger.Jo af hvordan man så får udvalgt de her projekter i den sidste ende.

Ja og der må man sige. Der er jo Sådan en forskel på, når vi taler statslige puljer, og når vi taler, hvad kan man sige det frie marked?At man statslige puljer jamen Der er det klart Der er, hvis jeg sidder nogle embedsmænd eller nogle politikere og sidde og udvælge vinderne af konkurrencen og og det det, Det kan måske godt være rigtig fint, men Der er også en risiko selvfølgelig for at at Det er nogle lidt skæve parametre man arbejder på det den i gåseøjne almindelige konkurrence Der er det jo Der er det ude på på markedet, Der er det ude i den virkelige verden at at vinderne bliver valgt, så det vil sige, Der er det et spørgsmål om hvad vil folk gerne have folk gerne købe? Vil folk gerne betale for så Der er det Der er det der ligesom bliver.Udvalget udvælgelses mekanismen, så Der er der i hvert fald en en rigtig god chance for.At at de her man kan sige midler og penge, der bliver brugt til at udvikle gode produkter og gode ideer.Det det ender med at føre til at man, at man finder de rigtige ideer, der bliver der bliver markedsført.

Jeg følger en del forskere på Twitter, og de Der er mange af dem Der er frustrerede over, at man skal, at de skal konkurrere om de her forskningsmidler ved at.Indsende ansøgning til alle mulige.Forskellige fonde og Sådan.Noget som som så deler de her midler.Man kan sige fordelen ved at have.Altså får den ved, at forskerne skal sende ansøgninger ind til innovationsfonden. Hvad nu? Jeg ved ikke hvad det hedder, men Det er jo så, at så kan man ligesom sikre sig, at forskeren de forsker i det, som man har besluttet, er relevant.Så hvis man.Så hvis man nedsætter en pulje, som siger, nu skal vi forske i grøn energi, jamen så sikrer man så, at forskerne får.For forsket i det, som politikerne besluttede. Man skal forske. Ulempen er så, at forskerne forsker i det, som politikerne mener er relevant.Fordi Det er jo ikke sikkert, at Det er det, Der er relevant.Det kunne godt være andre ting Der er relevante, men nu er forskerne nødt til at gå i den retning, som politikerne har bestemt fordi.Fordi Det er den måde, de kan få finansieret deres deres forskning på, og Det er ikke noget nemt problem at løse, fordi at.Altså hvordan man ellers fordele midlerne. Det er jo Det er jo det helt store problem. Ikke hvis du har offentlige penge og skal give dem til.Til forskning hvordan sikrer du så egentlig at.At den så bliver brugt på forskning, som som har en eller anden, altså som som understøtter den her ideen om altså som understøtter.Hele princippet i hvorfor Det er man skal give.

Forskningsmidler, og man vil jo også gerne holde de her forskere lidt oppe på dupperne, så man ikke altså hvis man bare får sine penge nærmest uanset hvad, så er der jo en risiko for, at i hvert fald nogen forskere siger langt fra alle, men i hvert fald nogle forskere lidt, vi vælge det det nemme liv måske og ikke nødvendigvis leverer fuld forsknings valuta for for for det, fordi de støttekroner de.

Får, eller de begynder at forske i noget, som de synes er interessant, men som ikke er interessant for.For samfundet, ikke?

Ikke, men altså de har jo også.Et godt.Argument, fordi Det er jo ikke det optimale, at det politikerne, der styrer forskningen, skal hen, så Det er Det er et svært problem at løse, hvis Det er man, hvis man gerne have offentlig støtte til til forskning, og Det er der jo nogle økonomiske argumenter for at gøre. Jeg kunne godt tænke mig at snakke lidt om Der er nogle af de her Sådan nogle.Mærker som sikrere, som hvor princippet er, at man skal sikre, at dem der producerer.Kakaobønnerne for eksempel er den Bonde, der producerer kakaobønnen eller kakao.De får flere penge, for eksempel fairtrade delserne.

Ja de markeder mærker og og hvad?

Ja lige præcis lige præcis, og der når man først er begyndt at tænke på konkurrence så.

Det nu hedder.

Og tænker på, at Der er konkurrence, Der er altid konkurrence eller andet sted i systemet, så.Kan man godt.Blive lidt skeptisk over for, om det her, det nu også kommer til at fungere på den måde, som det skal. Fordi hvem er det så? Altså hvordan?Når man så.Hvordan hvordan vælger man den der skal have?

Pengene i den sidste ende, ja, fordi noget af Det er fairtrade, Sådan som jeg forstår det.Det er blandt andet, at man, at man, når man køber Sådan nogle fairtrade kakaobønner for eksempel at så så garantier det her firma bag, at de kakaobønder bønder, der har lavet bønderne, de de får en en rimelig betaling for deres produkter.Og med det så må man vel antage, at de får en en højere betaling end Sådan markedsprisen, fordi Jeg kan.

Begynder. Ja, Det er jo princippet ikke? Spørgsmålet er hvordan man altså hvordan sikrer man, hvordan vælger man Sådan bunden i den sidste?Ende ikke, for der vil opstå.Der vil opstå konkurrence i.En eller anden landsby i kakaoproducerende land om at blive den Bonde, der bliver udvalgt til at levere til fair trade og hvordan? Hvordan fungerer den konkurrence i den sidste ende?Der skal jo være en eller anden der siger jamen det bliver så bundet af 8 i stedet for bund i stedet for andre 9 ikke.Og hvordan sikrer man hvordan? Hvordan foregår den udvælgelse? Og når først man er begyndt at tænke på konkurrence, så så kan man godt blive.En lille smule.Altså besat på en anden måde, er at finde ud af hvad? Hvad er det egentlig, de skal gøre for at blive den heldige udvalgte? Der er dernede, altså princippet burde man jo.Burde man nærmest trække lod ikke, men de har jo også nogle krav som bønnerne så skal leve op til, og i bund og grund kan man godt inde i et system.Hvor man siger.Jamen, Der er faktisk ikke nogen gevinst ud af det her, fordi det bliver konkurreret væk.

Kunne bortauktionere det. Hvem vil betale mest for at blive fairtrade bunden og så.

Ja, Det er jo derfor.

Og, og så er det jo lige præcis vi.Er tilbage, hvor vi startede. Ikke lige præcis Det er det.

Man kan frygte at.I lande, hvor de har lidt mindre lidt mere tendens til korruption end Danmark, at der vil der være en.Anden lokal person som.Skal udvælge den her Bonde herre, og han simpelthen altså bruge det til og så midt i sin egen kage ikke siger, at Jeg kan få det ind til det her fairtrade her.Hvis hvis du.Giver mig.Nogle benefits af.Den ene eller den anden art og det jo et problem med som et system.Der er ikke det, jeg skal lige sige. Jeg er ikke nogen anelse om. Altså Det er noget jeg undersøgte.Jeg er en anelse, hvordan det foregår og hvordan de håndterer det, og Det kan sagtens være de har styr på det.Det er bare nogle ting man skal tænke over, når der når, når man nu ved at Der er konkurrence på alle niveauer II Sådan noget her.Skal vi snakke om mere Claus eller?

Jeg, Jeg tror Det var det, vi havde på planen for.I dag lad os sige, tak for det.

Jamen så.Få mere økonomisk indsigt bedste gang, hvor vi endnu engang vil begære os ud i at forklare, hvorfor verden ikke er så simpel, som man tror, og hvordan det økonomisk teori og en pari kan hjælpe os med at forstå hvordan.Verden hænger sammen.Du kan finde links og læse lidt om Claus og mig i shownotes, hvor du også kan finde Vores Twitter handles.Tak for i dag.