Artwork for podcast Ø-Guld
Ø-Guld: Optur - Nordic Free Folk
Episode 174th September 2025 • Ø-Guld • Mediehaven
00:00:00 00:40:53

Share Episode

Shownotes

Velkommen til en podcast om den prisbelønnede sydsjællandske violinist, guitarist, komponist, sangskriver og visesanger, Søren Korshøj og hans band Optur. Podcasten her er en del af en serie med titlen Ø-Guld – Folkemusik i Danmark som handler om at dokumentere og formidle øernes folkemusik og den scene den er en del af.

En dejlig sommerdag i starten af august mødte jeg Søren Korshøj på Musik over Præstø Fjord – en festival med nordisk musik, som traditionen tro løber af stablen i Søren og hans hustru Anne Gretes store og frodige baghave i Nørre Smidstrup lige ved Tappernøje, et sted imellem Næstved og Præstø.

Søren er et kendt navn i danske folkemusikkredse. Han synger, spiller og fortæller for børn i bandet Bjørnetjenesten, og han synger sine egne viser for voksne under eget navn. Men man ser ham også i bandet Grassolin som rejser rundt i Danmark og synger og spiller Kim Larsen-sange for fuld skrue og på bluegrass-manér med guitar, violin, percussion, kontrabas og firestemmig sang.

I bandet Optur som vi sætter spotlight på nu, handler det om det som Søren Korshøj kalder for Nordic Free Folk.

Jeg fanger Søren midt i mens festivalen Musik over Præstø Fjord er i fuld gang, om eftermiddagen før at han og bandet Optur skal spille til natbal i det store telt, Dansetoppen, hvor festivalens mange danseorkestre spiller.

Musikken vi hører i podcasten spilles af Søren Korshøj og Optur, og den her podcast er produceret af RadioFolk.dk for Mediehaven, og er støttet af Øernes Kunstfond. Tak for det!

Links

Chapters

Video

More from YouTube