Artwork for podcast Ø-Guld
Ø-Guld: Fionia Folk Brothers
Episode 188th September 2025 • Ø-Guld • Mediehaven
00:00:00 00:58:14

Share Episode

Shownotes

Velkommen til en podcast om den fynske folkemusikkvintet, Fionia Folk Brothers, og deres helt særlige fællesskab omkring den traditionelle danske folkemusik.

Podcasten her er en del af en serie med titlen Ø-Guld – Folkemusik i Danmark som handler om at dokumentere og formidle øernes folkemusik og den scene den er en del af.

Musikken vi hører spilles af Fionia Folk Brothers – Fionia betyder ’Fyn’ på latinsk - og den her podcast er produceret af RadioFolk.dk for Mediehaven, og er støttet af Øernes Kunstfond. Tak for det!

En dejlig sommerdag i starten af august var jeg mødt op på den lille progressive Musik over Præstø Fjord-festival, en festival med fokus på den nordiske musik, som traditionen tro løber af stablen hvert år i august i Søren Korshøj og hans hustru Anne Gretes Kamilles fantastiske baghave i Nørre Smidstrup, ved Tappernøje ikke langt fra Præstø.

Samme aften skal vi optage det fynske spillemandsorkester, Fionia Folk Brothers, som er et fem-mands-projekt hvor fire rutinerede folkemusikere i 40’erne og 50’erne samles omkring den 70-årige fiolspiller og rigsspillemand, Jes Kroman, for at spille det traditionelle spillemands repertoire som Kroman lærte af ældre spillemænd i 70’erne og 80’erne. Det handler om folkemusiktraditioner, det handler om kærlighed og godt kammeratskab, og det handler om at skabe den helt rigtige slags energi på scenen.

Opgaven i aften er at spille til dans i en time og et kvarter i Dansetoppen som er et stort telt med et lækkert dansegulv af træ og publikumspodier rundt omkring dansegulvet, hvor de som af en eller anden grund ikke selv danser, kan sidde og nyde musikken såvel som dansen.

Fionia Folk Brothers spiller i disse år såvel i Danmark som i udlandet. I 2023 og 2024 spillede de bl.a. på spillesteder og festivaler i bl.a. Danmark, Tyskland, Frankrig, og på Færøerne.

Vi finder et hjørne i haven ikke langt fra teltet hvor bandet skal spille til bal den aften, og jeg gør mig klar til at interviewe violinist Jes Kroman, bandets ’grand ol’ man’, og Jesper Vinther, bandets harmonikaspiller.

Podcasten er produceret og tilrettelagt af Morten Alfred Høirup og Peter Hellesør har optaget og mixet musikken.

Links

Chapters

Video

More from YouTube