Shownotes
I Katten i Sækken #111 skal vi møde Lea Havelund som har udgivet sit første album i eget navn og med eget materiale - Ventede Ven, hedder det - og vi skal møde Maja Kjær Jacobsen som har startet Maja Kjær si Orkester hvor hun skal være bandleder, og dermed både beslutningstager og drivkraft.
Og så skal vi snakke med Johannes Christensen fra Syddansk Musikkonservatoriums folkemusiklinje, også kendt som Folkekons. De unge fra Folkekons har nemlig været på turné i Jylland her i januar, og så har mange af dem desuden været på Folk & Fæstival i Esbjerg her i starten af februar.
Derudover har vi masser af ny og fantastisk musik og gode nyheder. Vidste du f.eks. at DR P2 har fået et fast program og dansk og nordisk folkemusik, eller at Musik over Præstø Fjord har offentliggjort deres program for sommerens festival? Mere om dét lidt senere i podcasten.
Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som støtter os via vores hjemmeside www.radiofolk.dk. Vært: Morten Alfred Høirup. God fornøjelse!