Artwork for podcast Hovedstads Guld
Hovedstads Guld: Gunni Torp - sanger, musiker & sangskriver fra København
Episode 45th March 2026 • Hovedstads Guld • Radio Folk
00:00:00 00:43:16

Share Episode

Shownotes

Velkommen til en podcast om den danske sanger, musiker & sangskriver, Gunni Torp og hendes trio. Podcasten her er en del af en serie med titlen Hovedstads Guld – Folkemusik i Danmark, som handler om at dokumentere og formidle Hovedstadens folkemusik og den scene den er en del af.

Podcasten her er produceret af RadioFolk.dk for Mediehaven, og er støttet af Kulturministeriet. Tak for det!

Vi er i starten af februar måned og det har sneet hele dagen – der er faktisk en regulær snestorm i gang i byens små og store gader her til aften – og det går ikke bare væk. Vi skal til koncert på spillestedet Mojo som ligger i Løngangsstræde inde ved Vandkunsten tæt på Strøget i det gamle København. Her fandtes der i 1600-tallet en løngang, dvs. en hemmelig overdækket flugtvej fra Slotsholmen. Den kunne bruges som flugtvej i tilfælde af krig og som en diskret vej ud af byen for kongerne i fredstid. Heraf navnet Løngangsstræde.

Nu om dage er Løngangsstræde måske nok især kendt for spillestedet Mojo, hvor man kan opleve live musik – især blues - hver eneste aften året rundt. Den her aften spiller Gunni Torp Trio og vi er på plads for at optage koncerten, mens stormen suser i gaderne udenfor og folk kommer lidt forsinkede dryssende ind med røde kinder og sne i håret.

Links

Chapters

Video

More from YouTube