Artwork for podcast Lastbil Magasinet
Nyt lastbiltræf, store lastbilnyheder og reality-quiz
Episode 738th June 2022 • Lastbil Magasinet • Lastbil Magasinet
00:00:00 00:52:10

Share Episode

Shownotes

Sommeren er over os, og lastbilbranchen står i fuldt flor. Fabrikkerne spytter nye modeller, nye motorer og ny teknologi ud, mens chauffører og vognmænd endelig igen samles til truckerstævner landet over.

Vi taler med talsmanden for det nyeste truckshow herhjemme, som har store ambitioner - og så ser vi nærmere på en række nyheder fra verdens største lastbilfabrik og taler med dem om, hvordan det går med den elektriske revolution herhjemme.

Vi kommer også omkring en unik dansk slamsuger, der er på vej, nye sikkerhedssystemer, en opsigtsvækkende melding fra en ny branchedirektør, og så er der (suk!) igen ny debat om mere overhalingsforbud for lastbiler.

Humøret holdes dog højt af en quiz med fokus på reality-stjerner fra lastbilernes verden. Er du klogere end panelet? Ja, det er du nok - men gæt med alligevel!

I studiet er Lastbil Magasinets Jakob Bargmann, Ditte Toft Juste og Rasmus Haargaard.

I udsendelsen optræder desuden indslag med:

Mikael Voigt, emobility og marketing manager, Mercedes-Benz Danmark

Ole Schmidt Filskov, talsmand for lastbiltræffet på Kliple Mærken.

Lastbil Magasinets podcast er udgivet af Danske Transport Medier og præsenteret i samarbejde med Allison Transmission.

Chapters