Hvordan så Utopia ud for 1000 år siden - o g hvorfor er det helt anderledes i dag? Hvor rig er en dansker på kontanthjælp? Ville Claus bytte plads med Rockefeller? Og hvorfor har storbyerne ikke styr på parkeringen?

Alt dette får du svar på i dette afsnit af Økonomiske principper.

SEND OS EN MAIL

Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

CLAUS OG JONAS

Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

* https://twitter.com/clausbjorn

* https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/

* https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgj

Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

* https://twitter.com/JonasHerby

* https://www.facebook.com/jonasherbyCEPOS

* https://www.linkedin.com/in/jonasherby/

* herby@cepos.dk

LINKS

• Ulighed i indkomst og forbrug – der er forskel! https://punditokraterne.dk/2023/03/30/ulighed-i-indkomst-og-forbrug-der-er-forskel/

• Are you in the global middle class? https://www.pewresearch.org/short-reads/2021/07/21/are-you-in-the-global-middle-class-find-out-with-our-income-calculator/

• Hellere relativt fattig i et rigt land end i et fattigt land: https://twitter.com/rubenbmathisen/status/1655960558934323200/photo/1

• Spotify over 500 mio. Brugere: https://www.dr.dk/nyheder/seneste/210-millioner-brugere-betaler-spotify

• Førerløse biler 24/7 i SF: https://twitter.com/kvogt/status/1650845475195559939?s=20 og Phoenix https://blog.waymo.com/2023/05/waymo-one-doubles-service-area-in.html

• Beboerlicenser i København: https://www.berlingske.dk/kommentarer/skal-vi-loese-koebenhavns-parkeringsproblemer-eller-fortaelle

• Parkering i Aarhus: https://stiften.dk/debat/erkend-det-nu-bare-i-kan-ikke-alle-sammen-faa-plads-til-jeres-bil-inde-i-midtbyen

Teksten er lavet med AI og kan derfor indeholde fejl. Hvis du vil være sikker på, hvad der bliver sagt, skal du lytte til podcasten.

Hej jeg hedder Jonas herby.

Jørgen hedder, Claus galbo Jørgensen.

Velkommen til økonomiske principper.

Hej Jonas hej Claus så sidder vi her igen det.

Gør vi. Tak for.

Sidst ja og hvad har du med til os i dag, Vores?

Jeg vil en af mine. Gode venner. Jeg kan sige at Jeg har skrevet et blogindlæg om ulighed i indkomst og forbrug. Ja og det han kommer ind på det her. Det er en. En vigtig ting som man tit glemmer i debatten. Det er, at Vi har meget stor tendens til at kigge på, hvad uligheden i indkomster og sammenligne på tværs af lande.

Mener, hvad mener du lige med ulighed i indkomst skal du lige forklare hvad mere om det.

Men i virkeligheden. Ja Det er jo hvis. Altså bund og grund er det, hvis Der er nogen der tjener mange flere penge end andre. Og så er der nogen der ser det for at være et et problem altså. Hvis du har en dobbelt så høj indkomst som mig, så. Så kan det være et problem i nogle timer før tilfælde af andre tilfælde vil man nok mene, Det er et problem. Der er jo de færreste, synes jo Det er et problem, at børn ikke tager lige så meget som deres forældre. Men hvis. Der er 2 personer som i samme aldersklasse. Jamen så kan man måske godt opfatte det som et problem. Hvis den ene har mindre indkomst end den anden. Og Jeg tror på begge sider af den politiske fløj vil de fleste nok mene, at Det er et problem, hvis den ene har meget højere indkomst på grund af nogle privilegier. Den person har fået, altså hvis man har fået. Et et monopol på en bestemt vare, eller? Eller fået et eller andet job II den offentlige sektor, som der kun er meget få, der kan få så ekstremt lukrativt, hvad det nu kan være. Altså der kan være nogle nogle privilegier, som bliver delt ud, som Jeg tror, de fleste er enige er problemet. Det er at skabe mulighed og så. Er der nogle? Andre, former for ulighed, hvor der måske er en større politisk uenighed om, hvorvidt. Det er.

Et problem men men men det, Det er så ulighed i indkomst. Fair nok og. Så snakker vi om ulighed i forbrug.

Ja og det. Er faktisk et emne, som også kan huske. Jeg så set en en vismænd skriver om på et tidspunkt, at Vi har tendens til kun at fokusere på indkomst, men når man har Der er meget store forskelle i, hvor store de offentlige sektorer er i forskellige lande. Jamen så er det. Så undervurderer man måske eller til at vurdere de her forskelle forkert, fordi at Det er vi jo virkelig interesseret i, altså grund til at gøre indkomst er fordi at vi med indkomst skal købe noget, så det vi i virkeligheden gør vi. Det er jo Vores forbrug altså bare være mulighed for forbrugere. Og og her følger den.

Ja fordi hvorfor er det vi gerne vil indkomst er fordi vi gerne vil købe nogle ting primært ikke.

Lige præcis.

Købe de ting jeg sætter pris på så så Det er Sådan 1 1 1 vej af min tur nemt indkomsten hvor hvor det vi gerne vil nå Det er noget forbrug.

Og en meget stor del af det. Den er det, den offentlige sektor i Danmark gør. Det er jo den omfordeler eller den.

Helt vildt.

Den giver jo noget den omfordeler i bund og grund ikke altså Det er jo ikke den løser jo ikke det her, som vi som økonomer kalder klassiske offentlige goder, som Vi har været inde på i tidligere den. Den leverer egentlig private goder til til folk, så der foregår en stor grad af omfordeling i den danske velfærdsstat.

Ja jamen det gør det i.

Hvert fald også. Altså hvis hun får nok ikke sige, at den offentlige sektor leverer også offentlige goder, men rigtig meget det den gør. Ja, Det er som du siger, leverer en sundhedslinje præcis så.

Sundhedsydelser og børnepasning og og Sådan noget. Og og pointen er i bund og grund bare, at hvis man skal sammenligne indkomst. Nej, hvis man skal. Sammenligne muligheder. På tværs af lande. Jamen så bør man egentlig. Forsøg og så håndtere det her problem med at at. Det her med at. Jamen Der er forskel på hvad din altså hvor den offentlige sektor er på tværs af lande, og Der er også forskel på. Hvad den offentlige sektor reelt set laver.

Hvis man tager et eksempel, kunne være der med børnepasning ikke så så lad os nu sige som et eksempel, at at at i Danmark der var der en relativ stor ulighed i indkomst. Men børnepasning og skolegang er i vidt omfang betalt via skatterne. Man betaler også lidt lidt af det selv, men men i meget vidt omfang er betalt via skatterne, så det vil sige, når vi kigger på forbruget der, så er det faktisk mere lige fordi alle har adgang eller næsten alle har adgang til til billig børnepasning eller ret billig børnepasning. Alle havde adgang til at gå i universitetet og så videre uden at skulle betale for det, så det vil sige, Vi er mere lige når vi taler om om Vores forbrug, der end når vi taler om Vores indkomst. Og, og så kunne man have et andet land, hvor hvor der måske hvor alle måske selv skulle betale for de. Ting men, hvor uligheden i indkomsten? Var meget, meget mindre. Og og og men Netto når man så kigger på forbruget og siger, hvad er det egentlig folk kan købe, når de når, når de skal have deres uddannelse, og når de skal have deres børnepasning og så. Videre så kunne. Det faktisk godt være uden hvor meget var mindre i Danmark, så vi vi får udjævnet og så meget igennem den offentlige sektor, ikke?

Ja Jeg synes den nemmeste måde at forstå det på er at sige. Hvis du nu tog en kopi af Danmark og sagde er det i stedet for at levere de her sundhedsydelser og børnepasning og Sådan noget sagde, nu er jeg staten kun forsvar. Jamen, så vil vi selvfølgelig et meget bedre forsvar II den her kopi af Danmark, men uligheden ville være i forbrug. Bliver meget større fordi. Folk skulle ud og så finansiere de her ting selv sandsynligvis, så det kommer lidt an på hvordan det offentlige forbrug så fordeler sig og og nogle af de ting du nævnte. Altså universitetsuddannelser de. De udnævner jo ikke nødvendigvis forbrug. De kan jo hvad hedder det ulighed? De kan godt øge uligheden faktisk fordi. De vil jo typisk gå til dem der så også. Ender med at få høje indkomster?

Men lad os, så selv om sundhedsydelser. Ikke får det. Det er mere rent.

Ja og Jeg tror Jeg kan ikke huske præcis dato, men min fornemmelse er i hvert fald den, at det offentlige forbrug også omfordeler. Altså vi bruger en relativt lige andel af det offentlige forbrug, og dermed så har den så også. En en omfordelende effekt.

Det skulle man tro så så så pointen her. Det er at at hvis man kun kigger på ulighed i indkomst, så så har man måske en tendens til at overvurdere uligheden i forhold til hvis man kigger på indkomst i forbrug der der. Er det nok mere lige? Hvis man ja kigger på det på den.

Måde ja jeg ved ikke det. Det jeg ikke kan sige generelt, men i hvert fald i Danmark. Der vil man sandsynligvis altså hvis man sammenligner Danmark med et land med meget mindre offentlig sektor. Jamen så Danmark er i forvejen meget lille land, men det vil nok være endnu mere. Hvis man også tage højde for den omfordeling, der sker gennem den offentlige sektor.

Ja Det er rigtigt, så kan der være andre lande hvor Det er helt omvendt, hvor man har en en offentlig sektor som er kun er til for de rige. Det vil sige, at en offentlig sektor, der der stiller ting og sager. Jeg ved ikke, hvad det kunne være, men men ting og sager til rådighed for for magteliten. Det kan være magteliten for for adgang til til til gode, sundhedsydelser eller lignende gennem den offentlige sektor. Og Det har den fattige by eller anden befolkning. Måske ikke de. De bliver måske nødt til at købe det selv, fordi de ikke har adgang til til til de her. Elites, søde styrelser. Og så ville man måske kunne man forestille sig i nogle lande have en større ulighed, hvis man hvis man tog det med.

Lige præcis. Nu vi snakker om forbrug, så fandt jeg en side hvor man kan sammenligne det. Man prøve at tage sin indkomst ind og så kan man se hvor henne i indkomstfordelingen så den globale indkomstfordeling, man så rent faktisk lækkert og jeg prøver så at taste dagpengesatsen. I Danmark ind i den her vi kan bruge link til link i shows. At folk kan se. Det det det det skal? Jeg lige sige. At de sammenligner ikke bare indkomst. De tager også højde for hvad? Hvad købekraften er i forskellige eller så hvis Det er billigere at købe ting varerne eller II Afrika endda i Danmark. Jamen så tager de højde for det så og justerer indkomster. Det er ikke det som man kalder ap hvad står det for købekraft justeret?

Den kraft du kan få mere mad for en dollar i. Uganda end du kan få i Danmark, og Det er ligesom ligesom hensyn til II den.

Der beretning ja så prøv at taste det danske dagpengeniveau ind og hvis du har hvis du er en person der får dagpenge altså er enlig jamen, så så ender du i høj indkomstgruppe i den her. Altså en på den globale høj indkomstgruppe, og den er der en 45 indkomstgrupper. Hvis man så er en på dagpenge og Der er 3 personer i husstanden, og man har stadig kun en dag. En indkomst, så lader man det, som de kalder den øvre middelklasse, som er altså gruppe 2 ud af de her 5.

Indkomstgrupper så og og i virkeligheden får man jo nok også børnepenge og lignende, hvis man er 3 personer i en husstand og på dagpenge og måske nogle tilskud til fri i friplads i daginstitution. Og hvad ved jeg en en hel masse som som kommer oveni bolig penge eller hedder det boligydelse og så videre så så, men selv uden at tage det med siger du selv hvis man kun havde dagpengene, så er man en global. Hvad kaldte du det?

Olie og så videre, ikke?

Øvre middelklasse, den øvre middelklasse. Ja, Det er ret interessant.

Der er Sådan en enkelt catch som jeg faktisk. Så så man lige skal være rimelig opmærksom på ikke Det er. Det er ikke inddelt i kvindespiller tror jeg det hedder altså. Det er ikke opdelt i 20%. De har ligesom defineret et pengebeløb som de siger. Hvis du har over det her, så er du i en, så er du den i høj indkomst ikke så så den her høje indkomst og den. Øvre middelklasse de de står for cirka 90% af verdens befolkning, og Det er jo. Det er nok ikke Sådan, de fleste af de opfatter det, når man læser. Det er ikke så jeg prøvede ligesom at sjusse mig frem til hvor altså ved at tage forskellige indkomster ind og se hvor. Hvor ligger man så? Ind i hvis. Man i den i den bedst stillede halvdel, så. Og det. Det svarer cirka til en kontanthjælpssats for at få personer over 30 år. Ikke så hvis du er i Danmark er på kontanthjælp og du er over 30 år. Og du egentlig vel at mærke? Jamen så er du i så er du så er du blandt de 50% rigeste i verden, når du korrigerer for den her for købekraften.

Målt på indkomst? Ja.

Ja, det siger jo lidt om at det. Det kan godt ske vi snakker om rigdom eller fattigdom II Danmark, men. Men set i et globalt perspektiv, så har man altså ikke fat II, så findes der ikke. Økonomisk fattige i Danmark, med mindre de falder Sådan helt udenfor af forskellige årsager.

Ikke og og det dermed skal vi ikke underkende at at Det kan være en stor udfordring ikke at have en særlig stor indkomst eller skulle klare sig på dagpenge i Danmark. Men men det handler måske i virkeligheden om noget andet.

Ikke ja, lige præcis det. Det handler jo om ulighed ikke i eller ja, i høj grad handler det om ulighed, men det handler jo også om, at dem, der ender i den lave del af indkomstfordelingen. De har en masse andre problemer også, som ikke kun er relateret til. Ja som langt fra kun er relateret til deres indkomst, men også relateret. Til andre ting Jeg er jo inde og kigge i.

City problemer eller andet ikke kan det være for nogle af dem i hvert fald ja.

Jeg er ikke. Helt lige for sjov på maslows behovspyramide, som som du sikkert kender altså det her med. Der er Sådan 5 basale Der er nogle basale behov man skal opfylde før man ligesom kan udfylde de andre ikke Der er noget fysiske behov som Sådan noget som mad og og tøj. Og så er der noget trygheds behov. Og så hedder det sociale. Behov ego behov og selvrealisering behov ikke og det man kan sige Det er jo i Danmark der har man jo. Langt, langt de fleste har jo dækket deres fysiske vogn altså. Langt de fleste har jo både. Tøj og mad og en bolig. Så er der nogle trygheds behov, det vil sige de fleste af os relativt tryghed i Danmark, der kan være eller er i nogle kredse, hvor hvor trygheden ikke er lige så helt så god. Men så det her med sociale. Behov og ego behov og selve behov.

Jeg synes, at de sociale borgere, Det er jo Sådan noget med at at have nogle mennesker, man kan kommunikere med og måske have en en partner eller en nogle venner og så videre. Det det. Det er et behov vi alle.

Sammen har og og spørgsmålet er selvfølgelig, hvor høj den kan man så egentlig løse det ved at omfordele? Det er klart. Der er jo selvfølgelig noget. Altså økonomi hænger jo sammen med også hvilken netværk man ligesom kan skabe sig. Men er det så simpelt, som man bare kan give en mand flere penge? Og så vil han også få flere sociale netværk, eller hvordan hænger sammen det Der er interessant, ikke? Men Jeg synes tit i den i den politiske debat. Så bliver det. Uheldigt forsimplet på eller anden måde altså som hvis man omfordeler mere. Jamen, så løser man. En masse problemer. Så så simpelt tror jeg bare langt fra. Verden er det, det tror jeg ikke, men man.

Må også anerkende at at mennesker er jo sociale individer på den måde, at vi sammenligner os med hinanden ikke og og og og og når vi siger, at de at en person på en kontanthjælps takst i Danmark er globalt, set egentlig rimeligt velstillede, når man sammenligner med med hele klodens befolkning og har alle de her basale behov dækket. Jamen så er det jo stadig Sådan at man at man kan føle sig fat i sammenlignet med det omkringliggende. Pund og og og Det kan Det kan. Betyde at man at man føler at man har det dårligere og og og og og det. Det må man også anerkende en eller anden måde at at Der er. Et eller andet. Der ikke der betyder noget for folks velbefindende, og.

Jeg tænkte på det også når vi. Når Vi er. Sammen med Vores studievejleder vi mødes jo engang imellem, ikke? Der er jo faktisk også relativt høj spredning indkomst, selvom vi alle sammen kan potter. Så er der jo nogen, der tjener. Altså meget meget gode penge ikke? Og så er der nogen der taler noget, der måske er tættere på Sådan en. En gennemsnitlig indkomst det man kalder normal løn i København måske altså. Det er nok en normal løn på landsplan, fordi de de fleste allesammen sætter tjener gode penge, ikke? Lige nu. Men, men Der er bare meget stor spredning i indkomsten. Det er jo ikke fordi Der er nogle af os der. Er ulykkelige af den grund.

Nej nej nej men det.

Det var nogle man ligesom selv har truffet. Ikke at man har valgt nogle karrierer og arbejde med nogle ting som interesserer. En og. Dem det medfører så bare at Der er nogen der har fået meget høje indkomster og nogle har fået. Høje indkomster tror jeg, man kan sige.

Ja ja, Det er i øvrigt også nu sidder vi og sammenligner her med med det globale og i et land og Sådan noget i den stil. Men Det er også virkelig interessant, synes jeg. At kigge på det her over tid, fordi hvis vi kigger på hvordan folk den Sådan absolutte velfærd folk har i dag sammenlignet med for for flere 100 år siden, så er der jo sket en helt enorm udvikling. Jeg læste for ganske nylig en meget interessant bog jeg fik i julegave af min sviger. Bare, som handler om den den store. Hvad skal vi sige? Utopi hvilke utopier Det er vi som mennesket jager og og noget af det, Jeg synes var allermest tankevækkende ved den bog. Det er at i bogen der der beskriver de nogle af de det man det der var utopia, hvis man kigger tilbage i litteraturen og i folkeeventyr og så videre nogle nogle 100 år tilbage, så var det landet med mælk og honning for eksempel. Så det man drømte om. Det var et land hvor, hvor gaderne var brolagt med med med ost og og og der bare flød mælk og honning ned i stride i stride strømme end en tilsvarende en. Det er hvis man tænker tilbage på den nordiske mytologi, Der er noget af det, der var jo var super sejt de der guder havde noget af det vildeste de havde udover de ikke kunne dø. Det var i sig selv ret sejt, og det vi ikke det vi ikke fik. Så Vi har godt nok fået et bedre sundhedssystem og så videre og så videre. Men, men folk dør desværre stadig. Jeg kommer også til at dø på et tidspunkt, men men ud over. Det så er det noget af det fedeste guderne havde. Det var de havde Sådan en gris. Jeg kan simpelthen ikke hvad den hed, men. En gris man bare kunne skære kød. Ud af og bacon af og så videre. Og så kunne man bare spise løs og så næste dag så var den der gris den var bare. Det var bare vokset ud igen.

Så kunne man fortsætte, hvor man slap. Det var det samme med skeder ikke han kunne slagte dem og så bare spise dem igen og igen og igen.

Lederne også lige præcis så kan man bare spise så de der guder Det var så sejt. De havde bare alt det mad de kunne spise og Det var bare det vildeste 1, 1 1 1 tredje eksempel på det Det er nogle af jer kan nok huske det der folkeeventyr der hedder bor digter. Ja, og det handler det handler om Sådan en. Jeg tror Det er en skrædder eller hvad? Han er i hvert fald en eller anden form for for håndværkere eller bondemand, eller hvad han nu er, som får fat i Sådan et bord. Han er nok snedker tror jeg. Han snedkererer det der bord. Det er også lige meget han han får fat i Sådan et bord som vil lige at at smide en dug på bordet og så. Sige bør digter, så bliver det bare fyldt med mad, og Det er simpelthen det vildeste altså det mest sindssyge man nærmest kan forestille sig på det tidspunkt. Det er ting. Er at have et bord, hvor der bare altid bare er.

Mad på og så faktisk forhold til i dag, ikke hvor det faldt hvor Det er.

Fast forward til i dag, så den der.

Fordi er. Er det?

Ikke lige præcis det i dag. Der kan du drøne ned i Bilka eller rema 1000 eller hvor du handler henne og så skal du købe selv med den laveste indkomst købe uendelige mængder svinekød nærmest alt det svinekød du overhovedet kan proppe ned i maven. Det kan du få selv de fattigste i Danmark kan gøre det hver eneste dag, hvis de har lyst til det. De kan spise 3 kilo svinekød om dagen og det og Det har de råd til. Måske det allerdyreste svinekød, men men et eller andet svin. Kød kan du spise lige så meget du vil af selv for de laveste indkomster i Danmark, så så så den der utopi det vildeste man drømte om som ikke engang de rigeste mennesker havde dengang. Det har de fattigste mennesker i dag, nemlig alt det mad du kan spise, og som du siger, hvem er det der har de store maver i dag og problemer med overvægt? Jamen Det er. I, Det er primært faktisk den fattigste del af befolkningen, hvor man jo hvis vi kigger nogle 100 år tilbage, så var det Kongens rundt og og var meget og havde en stor mave som som symbol på hans velstand.

Ikke. Jeg tror også hvis man rejste. Det er interessant at tænke på. Jeg ved ikke. Hvad folk egentlig sætte pris på, hvis man rejser 200 år tilbage i tiden? Ikke altså hvis man nu sagde, at det jamen altså de rigeste mennesker i dag de har. De har Sådan en helikopter, så de kan flyve selv fra fra et sted til et andet. Det er Jeg synes var meget altså det. Det kan være meget fedt og Sådan noget ikke? Men fortæl. Mig lige om. Det supermarked igen fyldt med mad kunne gå ind og så tage alt det du har lyst til. Det er det de vil opfatte som det mest magiske ikke, men det vi tænker i dag som er som Sådan noget, altså det som vi stræber. Efter Sådan ser. Som når det bliver tilgængeligt, så. Bliver dermed fedt. Ikke? Det er jo bare, Det er jo ikke altså. Du må ikke rigtig kunne se ideen i tror jeg Jeg tror vildt de. Vil have fokus på de her ting med. Altså hvad siger du Sådan et sted hvor du bare går ind og så får nogle få timers? Arbejde, så kan du. Bare vælge alt det du vil på hylderne fyldt.

Med mad, du har et hus ikke blot varme, men også kulde. Du har et hus og alle stort set alle i hvert fald i Danmark og og Sådan den vestlige del af verden har adgang til en bolig, hvor der altid er tempereret. Du kan ligge. Der er også et prinsessen på ærten ikke du kan ligge på denne her bløde fjerde seng her hvor Der er dejligt, blødt og lækkert. Der er ikke nogen mus der kravler rundt i hallen eller noget som helst selv kongen havde som egentlig mest af kravlede rundt i hans dyne den. Gange ikke, men men men men Det har vi totalt klaret nu, så alle de der vilde vildeste drømme, man man havde for hundredvis af år siden, så man kan se folkeeventyr og så videre. De er for længst opfyldt garanti nærmest ikke.

Og nu er. Vi kun snakkede, men Der er også kommet masser af andre ting, altså medicin og alle mulige andre teknologier, som som ikke er til at nævne alle sammen tror jeg Det er interessant er jo så sige. Hvad skal du egentlig have for at bytte plads? Altså hvor mange penge skulle du have? For at leve med den teknologi, Der er til rådighed, for eksempel for 100 år siden. Den der var tænkt teknologi der var i 1900. Med de sygdomme man nu engang kunne dø af, fordi man ikke havde behandlingsformer Sådan. Og hvad skal du egentlig have for at bytte med personer dengang? Ville du overhovedet gøre det?

Ja, selv hvis du var, lad os sige du var en en lavindkomst person i Danmark, der der fik muligheden for at bytte med en en del af eliten for 100 år siden. Ville det overhovedet være attraktivt? Det er faktisk ikke sikkert du ville risikere, hvis du var en kvinde. For eksempel vil der være en stor risiko for, at du døde i barselssengen, selv hvis du var høj indkomstgruppe for.

100 år siden lige præcis lige præcis. Og Det er et interessant spørgsmål, som jeg ved ikke om Der er et. Det er svært at give et endeligt svar. På det, for Det er så. Altså Det er Sådan så meget tænkt eksempel, ikke, men Det er jo ikke oplagt, at man bytter plads med rockefeller, altså være den rigeste mand II verden med. Så leve der i var det i slutningen af. 1800 tallet ikke. Med den teknologi, der var rettet på det. Tidspunkt du kunne.

Ja hvad som helst, hvad som helst lige til at tage på ferie til Thailand. Hvis man skulle det, så var det en 4 ugers sejltur du skal ud på under ret ubehagelige forhold og.

Et spørg. Altid for det.

Så videre og så videre, ikke? Ja det det. Det er meget tæt og vil igen Vores pointe med det her. Det er vel at sige at at når man taler om om om fattigdom og så videre i dag, så så så så har meget lidt nok i virkeligheden at gøre med med med fattigdom som Sådan, og Det er mere at gøre med med omfordeling og og ulighed. Ikke fordi fordi altså de her basale behov, som som aslak havde beskrevet og så videre. De er for langt, langt langt den største del af verdens befolkning, og i hvert fald vesteuropas befolkning og er. De er dækket.

Det er interessant her. Det er altså. Man kan jo godt. Det er jo nemt. Altså hvis Der er en Der er sulten, så kan man løse det med at give ham penge ikke kan købe. Noget mad i. Hvert fald på kort sigt, men hvis hvis han har mad og Sådan noget, vi over de andre maslows behovspyramide altså hvor han er mere. Om Sådan nogle sociale. Og ego og selvrealiseringsprojekt behov, så er vi måske nærmere noget som hedder, som er et nul sum. Spil fordi hvis. Hvis det begynder at koncentrere os om Det er hvor på den her sociale angst. Vi er. Så så kan vi jo ikke alle sammen være i toppen. Altså Der er nogen Der er i toppen og nogen der i bunden og så hvis man skal tættere på noget som er Sådan reelt nul som spil. End, Det var en fattig var. I gamle dage ikke. Man skal ikke. Vi kan ikke alle sammen være på toppen. Kan ikke alle sammen i.

Det man dog selvfølgelig kan gøre noget ved, og som jeg også synes vi i et land som Danmark gør noget ved. Det er, at hvad skal vi sige begrænse, hvor meget på bunden man kan være? Altså man kan løfte udløbet ikke og sige at. At, Der er ikke dem altså lad os sige 10% der har det ekstremt dårligt og så lad os sige 80% har det rimelig godt og så 10% der har det rigtig godt, men altså flytte de der 10% dårligste op i noget i noget mellemindkomst, så de ikke føler sig alt for hvad skal vi sige left behind det det? Det er jo noget af det man kan gøre og. Som er jo faktisk. Også gør i meget vidt omfang skal vi springe ud af Klaus, lad os gøre det.

Jeg ved ikke om Det er meget videre, fordi Det var en en nyhed. Som stod på på på DR Spotify de nu over. 500 millioner brugere. Det er egentlig meget relateret til Vores sidste ende, ikke? Altså i dag kan du høre Spotify gratis. Selvfølgelig en telefon. Eller eller eller adgang til internettet på. Den måde ikke, men så vil du kunne høre Spotify gratis ved at høre reklamer og det der så 500 millioner brugere der der gør Spotify og andre bruger andre tjenester. Men Det er også ret vild i Sådan et historisk perspektiv, ikke? Altså i gamle dage var de fleste havde ikke adgang til musik, og hvis de havde spillet på et eller andet. Kostbart instrument ikke eller måske et instrument du selv havde lavet?

Er du skulle selv spille den og du skulle selv lave instrumentet ja. Ja og i dag der kan du simpelthen få alt musik, der nærmest nogensinde er produceret eller i hvert fald optaget ved at knipse med fingrene og downloade en app. Og hvis du som du siger, accepterer lidt reklamer, så skal du ikke engang. Taler noget for det? Ikke det. Det er det Det er vildt, og hvis min netop kigger på de tal 500 millioner brugere og og Jeg synes jeg læste også i samme artikel at Spotify har endda kun i gåseøjne en markedsandel på 30.

Jeg tror.

Så det vil sige antallet af mennesker, Der er adgang til streamingtjenester her. Det er jo en enormt stort og og formentlig for dem, der ikke har Der er der. Er det så et et fravalg kan man sige. De kunne sagtens have det, hvis de ville rigtig mange af dem. I hvert fald fordi det Det er så billigt som Det er, og det siger lidt om det her med hvor meget rigere vi egentlig er blevet. Altså alle har. Verdens største pladesamling ikke altså jeg tænker da næsten alle vil, hvis jeg tænker bare tilbage til til min gymnasietid eller Sådan noget.

Næsten alle næsten alle. Ja.

Så var det jo virkelig sejt, hvis man havde 50 cder med med bare et lille udvalg af af den musik der nu var, var var smart på det tidspunkt, så var man virkelig sej og hvis man havde 100 cder hold da op mand det, så er du godt nok rig ikke. Nu har alle uendeligt mange millioner cder de kan vælge mellem fuldstændig frit.

Da jeg var da jeg var konsulent i cowi, der havde vi var i på nogle projekter nede i du var også selv ude at.

Rejse Det var kollega dengang, men blandt andet i.

I uganda og tanzania og Sådan Det er, og uanset hvor man kommer hen, så havde folk mobiltelefoner var en del af deres.

Altså Det var faktisk en del af deres bank infrastruktur, fordi de sendte det her et eller andet engang huske hvad hedder, men de brugte det til at sidde transfer.

Hvad overføre penge?

Til hinanden.

Og om igen er også, at i dag har de også alle sammen måske alle sammen smartphones, men langt de mange smarte.

Der er mange smartphones dernede, og som gruppe kan i hvert fald købe en smartphone og så mødes og så hører musik på Spotify med lyst til det, så Det er ikke kun et.

Et fænomen det rige lande. Det er det, Det er et. Det er et verdensfænomen. Ikke at folk har simpelthen adgang til de ting her.

Vi skulle også snakke lidt om noget helt andet. Jonas nemlig ja.

Den her gang er det noget helt.

Andet, ja, den her gang er det noget helt andet førerløse biler.

Ja, Det var Det var mig der.

Stod på.

En en nyhed at et i San Francisco, der udvidede åbenbart service, som er der i forvejen med førerløse biler, som altså taxaselskab. Og Der er ikke nogen chauffør II taxaen i bund og grund ikke så uber uden uden taxachauffør.

Det var ikke lige godt for mig, at det allerede var altså rent faktisk fandtes og kørte som service, men det gør det åbenbart.

II, San Francisco.

Hvor man, ja, jeg forestiller mig ikke meget anderledes end nu, bortset fra at der så ikke er chauffør i.

Bilen, men den kommer ikke. Men lad mig lige spørge er Det er det ikke Jonas stadig noget med at der sidder en? Altså Det er noget testfase hvor der så sidder en eller anden der kan gribe ind. For eksempel hvis hvis lille lise kommer gående over vejen og den der bil ikke har tænkt sig at.

Stop så så det det må.

Jeg faktisk enormt så godt.

Undersøgt jeg ikke, jeg, jeg, jeg jeg så det.

Så er det godt man kan lave en research.

Her mens.

Vi kører ja Det var fordi jeg skal lige se en video jeg havde set, men der var ikke nogen chauffør i hvert fald om Der er det i praksis det. Det ved jeg ikke.

Det er den lige skulle undersøge.

Men Det er i hvert fald et område, hvor der virkelig, virkelig er en hurtig udvikling her ikke?

Og og det jeg.

Tror i hvert fald. Nu har jeg ikke, fordi Jeg er ekspert inden for det her område, men ja.

Jeg tror at meget meget snart så får vi det altså på på motorvej for alvor. Altså Der er jo mange biler der allerede i dag teslaer, og så er der også andre biler. Der er allerede i dag næsten kan køre selv på en motorvej. Man skal dog lige rykke lidt i rattet og vise man er i live, og Det er nok også meget smart, men de kan sagtens selv køre på motor ikke og og der Der er vi så tæt på nu at at at at det det Det er endeligt på plads, tror jeg meget meget meget snart. Hvor man måske oven i købet også kan få lov til at tage en lille lur, mens man mens man sidder der bag rattet ude på motorvejen ikke og hold da op det. Det glæder jeg mig til i hvert fald.

Altså det vil være en helt absurd velfærdsforbedringer, ikke ved? Altså i forhold til det andet vil snakke om i dag velfærd, men prøv. At tænk der med at du kunne. Altså du når du kører med børn. For eksempel ikke hvis du lige kunne dreje sædet rundt, og så skal du ud og spise din aftensmad. Mens bilen kører afsted? Ikke blev masser af transport meget meget nemmere og Jeg har familie i Nordjylland og det Det er altså lang tur man skal derop. Det tager jo 1 4 4 5 timer. Men hvis man kunne sidde og lege med børnene undervejs og spise og hvad det tager brug for. Jamen det vil. Det vil gøre det super meget nemt at komme på besøg hjemme hos mine min hos bedsteforældrene, ikke? Så for os. Det får også indvirkning på på huspriser. Så er der fordi lige pludselig altså attraktiviteten ved at bo i København bliver måske lavere. Fordi nu kan. Du jo. Bo uden for København, og så kan du sidde og arbejde i din bil på vej ind til København eller eller gøre andre ting II bilen ikke så så Der er sikkert nogle, der vil påvirke samfundet på måder, som vi ikke kan forestille os i.

Dag og hvad så med alle de stakkels taxachauffører?

De finder det.

Tror jeg mon.

Ikke nogle af dem afslutter karrieren ikke, og de fleste ville finde noget andet at lave.

Det er jo det smukke ved en.

Markedsøkonomi ja, vi ved ikke om de kommer til. At lave de kommer til at lave et eller andet. Skal vi springe ned til? Børnehus det synes jeg også. Jeg havde tænkt på. Det var det her fremme om forsvaret. Og det kaserner der med mug på og Sådan noget kan faktisk godt huske det for jer selv soldater. Det var ikke også dengang var det heller ikke de nyeste bygninger og Sådan noget, men Jeg tror, Vi har haft det oppe tidligere. Ikke det her med alt.

Det tror jeg, men jeg var faktisk lidt fascineret af. Jeg tror det man nok godt kan sige Forsvarets medier. Energi hvis man fulgte lidt med II Nyhederne der, så var der i flere dage, hvor der dagligt kom nyheder i på DRTV 2 om at her er der et eller andet Der er helt af helvede til i forsvaret og se se de her kaserner. Se det munk Der er i år rundt i hjørnerne og se her og så lige præcis 3 dage efter så kom regeringen ud og sagde hov, nu er vi opgjort at der mangler 36 milliarder eller meget nu var II efterslæb og så det det går vi ind og investerer. Jo altså. Jeg tror ikke Det var tilfældigt at der var nogle segmenter eller hvem det nu var der fandt på at vise frem i nogle kaserner lige i dagene op til det udspil der. Jeg synes Det var en meget flot. Og veltilrettelagt strategi som som forsvaret, eller hvem det nu var der havde der havde lavet den her lagde for dagen.

Det minder mig om i starten af krigen i Ukraine. Der var der, hørte jeg en eller anden der militærekspert, der som var journalisten spurgte, hvordan kunne man altså? Hvordan har Vesten kunne undervurdere Ruslands evne til at føre krig i så høj grad? Og så hans hans korte svar var. Det var nok fordi Der er mange der. Havde interesse i det. Altså Det er Sådan en interesse. Jeg overvurderer ikke for at. Sige, Vi er nødt til og så. Altså have en rigtig stærk her. Ikke fordi se russerne.

Men hvor fører det os hen til bummert Jonas det her?

Jamen ja Vi har jo haft den før, så jeg tænkte at det, men Det er. Der var på en eller anden bekymrende. Ikke at den Jeg tror uanset hvilken ideologi man kigger på, så er en af de helt centrale opgaver for staten. Det er at at. Altså sikre, at man ikke bliver anklaget med udefra kommende fjender. Ikke og det. Det ser på en måde ud til at sejle.

Man kan. Ja og og Det er nok en eller anden kombination af, at man ikke har har givet forsvaret nok penge, men nok også en kombination af, som vi også talte om sidste gang at at at Der er noget ledelse og noget styring af forsvaret, Der er bare vanvittigt svært, og det gør, at man måske ikke altid bruger pengene på det rigtige inde i forsvaret, fordi Det er natur er svært at lede Sådan et forsvar, hvor der ikke er en nogle aktionærer, der skal tjene penge. Men Det er Sådan lidt mere abstrakt mund man har, så sender man måske officererne på et flot kursus i Miami med swimmingpool og alt muligt andet i stedet for at sørge for at vedligeholde. Kasernen oppe i hovedet. Selvom det muligvis ikke var den helt smarte by.

Det er et godt spørgsmål, fordi man altså ikke fordi de ikke får nogle penge. De får jo 30 milliarder kroner om året. Ja nej så så det. Det er interessant at sige hvor Det er altså mange penge tror Jeg har kroner om året. Det er virkelig vildt mange penge, men det koster så mange penge, de de ting de har Der er. Men det må nu bliver der vist så vidt jeg forstår er nedsat en eller anden ja kommissionen eller rådet eller andet som skal undersøge hvordan man bruger de her penge. Bedst muligt og det det forekommer at være en relativ god ide, at man.

I hvert fald viser at have svært ved at gøre det selv ved tidligere lejligheder. Men med den. Har vi haft Jonas så så du har også noget andet på listen.

Jamen Det var fordi jeg. Jeg ville egentlig gerne have. Lidt mere positiv. Tilgang til. Morten i dag og. Det var jeg læste. Det var 2. Eller hvad hedder det debatindlæg i medierne, som jeg så relativt kort efter hinanden? Jeg vil lige citere det ene af dem. Han skriver den plads, en bil fylder koster i et villakvarter langt over 100.000 kroner at købe, mens det må være væsentligt højere inde i midtbyen. Alligevel forventer en masse bilister reelt at kunne leje Sådan et stykke jord få sølle 500 kroner om.

Året, og når du siger midtbyen, så vil i Århus kan.

Næsten regne ud Det var i Det var i Århus. Ja. Der er også et andet debatindlæg debat skulle se hvem Der er, men han hed Simon Mikkelsen og Jeg synes, Det var utrolig fornuftigt skrevet her. Jeg spekulerer lidt på om. Han er. Økonom, Der er også en der skriver, enten accepterer vi, at det bliver sværere og sværere at finde p plads i brokvartererne og indre by til København. Eller også prissætter. Vi bruger lidt sanserne, så kun folk der har mest brug for bilparkering køber en, mens andre er med mindre behov finder andre løsninger, cykel, metro, delebil og så videre. Og Det er så Ole Birk Olesen har skrevet. Det er nok Der er flere. Der kender ham. Men Jeg synes de her 2. Debatindlæg de ser jo. Altså Det er jo de begge 2 kan gå ind og Vi skal nok linke til dem i sonos men de spoton fordi de er de tager fat i det her med at man forventer at Der er mange der forventer at det skal være gratis at parkere bilen eller næsten gratis at parkere deres bil nede. På gaden, men Det er det bare ikke. Altså Det er et taktisk.

Og og i hvert fald. Og og i hvert fald skal der være Sådan, når du har købt din beboerlicens, så står der også en parkeringsplads til dig, når du kommer hjem.

Men men Det er bare ikke gratis, fordi det koster altså den plads den er. Den er dyr og det, og derfor har det en værdi og værdi. Det koster så her lige er spørgsmålet, hvem skal så egentlig betale for det der altså er Det er det dem der bruger pladsen altså biler. Eller er det dem, der i bund og grund dem der ejer du vil så typisk være kommunen ikke der skal der skal betale det og subsidiere bilejerne gennem lav pris på parkering, og Jeg synes de 2 er de de første til at sige. Hvorfor er det egentlig, at de her store byer, de ikke har styr på det parkering? Altså hvorfor får de ikke? Hvorfor er det ikke trafik igennem at sige nu? Der er mange parkeringspladser. Der bliver prisen sat op, så kan det godt være, at prisen på et tidspunkt bliver. Så høje man siger Sådan nu. Nu kan det faktisk bedre betale sig at bygge. Underjordiske parkeringsanlæg, hvad? Det nu kan være, men men gadeparkering.

Så må man jo gøre det jo.

Ja, så må vi gøre det til den tid ikke, men gadeparkering den skal altså der skal prisen være så høj, at Der er ledige parkeringspladser, som så folk kan. Altså kan jeg komme af med deres.

Bil i bund ikke fordi som Det er nu, så er den man kan sige. Man har altså der, Der er flere, der gerne vil parkere deres bil, end Der er plads til. Og hvordan finder man så ud af hvem der skal holde dig? Jamen Det er et spørgsmål om, hvem der har mest tid til at ligge og cykle rundt og og og komme tilpas tidligt kører tidligt fra arbejdet eller eller hvad ved jeg så man kan få den der ledige plads. Det er dem der får pladsen. Og det giver en hel masse dårlige udnyttelse af folks tid, fordi så skal folk ligge og køre tidligt hjem fra arbejde end de ellers havde lyst til. Folk skal bruge tid på at ikke at cirkle rundt eller ligge på lur vide. Nu ligger jeg på lur her i 10 minutter, indtil Der er en anden der kører og så snupper jeg lige den plads. Det er jo totalt spild af tid.

Ja, Der er masser af spil i der masser af.

Og tid og tid er det mest dyrebare Vi har. Måske ville det være smartere at bruge det udmærkede instrument, man bruger i alle mulige andre sammenhænge, nemlig prisen og så og så simpelthen skrue prisen op til udbuddet bliver.

De mere efterspurgt disse her. Det er jo at. Altså Jeg har kendt flere som havde en bil de stort set aldrig brugt, men som bare holdt nede på på vejen. Ikke fordi så engang imellem og så skulle bruge dem. Så er det meget rart lige at have den ikke, men måske kunne. De godt have været. Den, og så er det den.

Siger lejet en.

Plads ekstra, ikke?

Lejet en bil i stedet for ikke? Når de lige havde brug for en, så kunne de leje en bil.

Eller finde på andre løsninger ikke, men det gør man jo ikke, hvis man kan få. En en næsten gratis parkeringsplads.

Og og for dem, så de har ikke det der problem med at skulle køre rundt og lede efter den og Sådan noget. Hvis vi kun bruger den en gang hver 10. dag jamen herregud så lige skulle bruge et kvarter hver 10. dag på at køre rundt og finde parkeringsplads. Det gør jo ikke noget, så Det er dem der får de gode parkerings. Altså ikke, men men, men de får ikke nogen særlig stor glæde ud af det, fordi de bruger ikke bilen særlig tit, så så man har det giver en virkelig virkelig dårlig udnyttelse af den. Begrænsede plads, man har inde i byen og det altså det skal de det skal.

Storbyer Sådan bare til at få styr på det.

Kan ikke sidde. Der Det er simpelthen svært, så Københavns Kommune og Aarhus Kommune skal vi sende en. En bog der sted til dem. Lad os gøre det.

Claus Jeg kan se Vores vi havde vel? Vi skulle have en kunstig intelligens, om Det er farligt, men altså, Vi har allerede optaget 35 minutter, så spørgsmålet er, om Vi skal. Hvad siger du det på i dag? Og så kan vi tage den op næste gang.

Det synes Jeg er af hensyn til os selv og Vores lyttere, så har vi et rigtig godt emne. Til Vores næste afsnit.

Her, og Vi skal, Vi skal have en cliffhanger. På eller hvad? Vi er, hvor bekymret er du på det?

Jeg er ikke særlig bekymret.

Jeg er. Jeg er voldsomt optimistisk i forhold til det her, men det bliver udgangspunktet på på det her afsnit af økonomiske kriser. Tak for i dag. Tak for i dag.

Eller nogle Der er meget bekymret.

Få mere økonomisk indsigt næste gang, hvor vi endnu engang begiver os ud i at forklare, hvorfor verden ikke er så simpel, som man tror, og hvordan det økonomisk teori og en pari kan hjælpe os med at forstå hvordan. Verden hænger sammen. Du kan finde links og læse lidt om Claus og mig i shownotes, hvor du også kan finde. Vores Twitter handles. Tak for i dag.