Shownotes
I denne episode kigger jeg på forskellen mellem team or organisatorisk agilitet. Det er bestemt ikke det samme, og selvom det selvfølgelig er bedre at få nogle teams til at være mere agile, så batter det slet ikke i nær samme grad, som hvis hele ens organisation er det.
Mens det ikke er så svært endda at skabe agilitet på team-niveau - i hvert fald ikke, hvis de teams, der er involveret, kan se fidusen i det og har lyst til at spille med - så er det en helt anden sag at skabe organisatorisk agilitet.
Når jeg snakker formål med lederne i de organisationer, der vælger at sætte gang i en agil transformation, så drømmer de fleste om at få organisatorisk agilitet.
I de to ord ligger i sagens natur, at hele organisationen er med ombord på den agile båd. Det er godt nok nemmere sagt end gjort og det kræver medspillere i ledelsen. De medspillere findes så langt fra altid.
Derfor er dét, som disse ledelser får, sjældent det, de drømte om. Her fortæller jeg, hvad de så får og, hvorfor f.eks. organisationsændringer, ikke er vejen frem, når man skal skabe agilitet.