Shownotes
Velkommen til Katten i Sækken, en podcastserie om den danske folkemusikscene lige nu. I november udgaven af Katten i Sækken skal vi en tur rundt i landet hvor vi bl.a. skal høre om hvordan det gik da Danish Music Award Roots løb af stablen i Odense.
Vi skal også til Frederiksberg i København hvor den årlige støttefest for RadioFolk.dk løb af stablen efter at have været udsolgt i flere uger, og så skal vi høre nyt fra trioen Stundom som har et spritnyt album på gaden lige nu.
Endelig fortæller violinist og komponist Kristine Heebøll om sit ny album, Bølgen, med tilhørende nodesamling. Det handler om ny musik til dans.