Artwork for podcast Computational thinking
Episode 21: Hvad kan AI lære os om os selv? – AI og humaniora 2
Episode 2128th September 2022 • Computational thinking • It-vest - samarbejdende universiteter
00:00:00 00:41:28

Share Episode

Shownotes

Kan Artificial Intelligence – AI – blive rigtig intelligent uden at have en "krop"? Hvad kan selvlærende algoritmer fortælle os om vores egen læring? Og er AI-systemer grundlæggende alt for overvældende komplekse til at vi kan forstå dem?

Det er nogle af de store spørgsmål, vi tackler denne gang.

Vi skruer igen tiden tilbage til september 2022, hvor der var konference om AI og humaniora på Aarhus Universitet.

På konferencen kunne man opleve en række oplæg og paneler, som tog temperaturen på den hastige forandring, med udgangspunkt i vidt forskellige aspekter af krydsfeltet mellem AI og humaniora.

Denne gang ser vi nærmere på, hvordan AI, vidensskabelse og læring er genstand for humanistisk forskning – hvor vi i sidste episode så nærmere på analysen af anvendelse af AI i 'kulturel produktion'.

Først fortæller Cathrine Hasse om, hvordan vores arbejde med selvlærende algoritmer måske kan gøre os klogere på, hvordan vi mennesker lærer.

Dernæst ser Robin Auer nærmere på, hvilke begrænsninger der måske ligger i den slags selvlærende systemer, når de ikke har en krop eller er en del af et socialt fællesskab – sådan som vi har og er.

Endelig svinger Peter Danholt sig op i det helt store perspektiv og bruger begreber fra tankerne om Gaia – et planetært, komplekst og fuldstændig integreret system – til at overveje, hvordan vi overhovedet kan forholde os til AI.

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.


LINKS:

AI and the Humanities-konferencen

Cathrine Hasse

Robin Auer

Peter Danholt

Follow

Links

Chapters

Video

More from YouTube