I denne episode tager jeg fat i SAFe frameworket og det spørgsmål, jeg stiller mig selv er, om SAFe overhovedet kan siges at være et agilt framework. Det andet spørgsmål jeg tager fat i er, om det ikke også kan være ligegyldigt, om SAFe er agilt eller ej.
Jeg fristes næsten til at sige, at jeg denne gang stikker næsen meget langt frem, for jeg er fuldt ud klar over, at mange føler meget stærkt for SAFe, og jeg har ind imellem fået kærligheden at føle, når jeg har forsøgt at få en nogenlunde objektiv og udogmatisk snak med folk, der er stærkt SAFe-forelskede.
Men her i den Agile Agenda er formålet lige netop at tage fat i nogle af de myter og vedtagne sandheder, som florerer i det agile landskab. Jeg stikker derfor ikke halen mellem benene, men er dog ikke mere modig end, at jeg har forsøgt at grave i, hvad andre agile specialister mener om sagerne. Bl.a. den agile alliance, som var de folk, der i sin tid underskrev ”Det agile manifest”.
I det gravearbejde stødte jeg på en hjemmeside, som faktisk har samlet en længere række agile koryfæers holdninger til SAFe. Den hjemmeside hedder: www.safedelusion.com, og nogle af de folk, der har udtalt sig, er Al Shalloway, Mary Poppendieck, Jeff Sutherland, Mike Beedle, Ken Schwaber, Martin Fowler, Alistair Cockburn, Ron Jeffries, Dave Snowden og adskillige flere.
Her kan du også finde en række cases med eksempler på store virksomheder, der valgte SAFe til, men senere er gået væk fra det igen, fordi resultaterne udeblev, eller simpelthen gav dårligere resultater, end man havde før.
Summa summarum, så ligger mine konklusioner baseret på mine mange års praktiske erfaring med agile transformationer fuldstændig på linje med de holdninger, som disse verdenskendte agile folk giver udtryk for.
Som jeg nævner i episoden, så er mit formål ikke at skulle overbevise nogen om, at skal eller ikke skal arbejde med SAFe. Det skal jeg jo ikke blande mig i. Mit formål er at tage et rationelt og objektivt kig på sagerne og et opgør med nogle af de vedtagne sandheder, der findes derude i det agile landskab. Det synes jeg nemlig, at der er alt for få, der gør.
